Klik på bogen for at se den originale årbog som PDF

 

1963-64

Ud' i æ anlæg 

Mine første erindringer om æ anlæg stammer fra den periode som er karakteristisk ved at man ikke rigtig ved hvad der er blevet én fortalt, og hvad man selv husker, eller hvad man har bygget op paa grundlag af senere oplevelser paa stedet. Om visse træk ved man dog at de er ægte personlige erindringer, for de har et tydeligt præg af det man kan kalde 'alle tings første gang'.

Da jeg kunne gaa, men ikke ret langt, blev jeg kørt derud i et befordringsmiddel der er gaaet over i slægtens historie som æ sportsvogn. Jeg vil nærmest sammenligne den med en stor ølkasse paa lave hjul. Naar jeg sad ned i bunden af vognen, omgivet af madkurv, flasker og legetøj, kunne jeg se ud gennem tremmerne, men jeg kunne ogsaa staa op som i en kravlegaard, og saa havde jeg fuldt overblik over den interessante omverden vi passerede. Overblik er maaske et stort ord, for de store heste kunne jeg kun se op under bugen, hvad der ikke gir den fulde sandhed om heste.

Min mor var vist mere tryg ved at betro mit unge liv til mine store søstre naar befordringen skete i sportsvognen. Datidens barnevogne var høje og væltede let. Naar man mellem drenge ville antyde en beskadigelse af aandsevnerne, gjorde man det tit med en bemærkning som: Du maa vist ha væltet med æ barnevogn som lille.

Turen ud til æ anlæg føltes som en lang rejse til en fremmed verden. Yderligere æventyrglans blev der kastet over udflugten ved at man velankommen til anlæggets borde og bænke fik en taar saftevand af en sodavandsflaske med patentprop. (P. Tang. Bør ligge ned).

Omkring aarhundredskiftet var anlægget vel knap en fjerdedel af det nuværende Alkjær Lukke, men alligevel vil jeg tro at det imponerede mere. Bortset fra Amtmandens Lund var der i Ringkjøbing og omegn ikke ret mange løvtræer samlet paa eet sted. løvrigt tror jeg at det ikke blot var tidens nøjsomme indstilling der gjorde det smukt. Jeg har min mors ord for at hun hvert aar glædede sig til at se den lange nyudsprungne bøgeallé op til højen. Jeg husker bøgehækken som mandshøj, men børns maalestok er ikke helt paalidelig. (Der var ogsaa engang jeg syntes at sandpumperen Nymindegab var en kæmpedamper.) Desværre gik der sygdom i bøgehækken og den blev afløst af en elmehæk der heller ikke existerer mere.

En pinsemorgen blev vi vækket tidligt, for vejret var saa skønt som man syntes det burde være naar det er pinse. Desuden var der musik ude i anlægget. Det tar tid at faa en hel familie paa benene og givet morgenmad, saa resultatet blev at da vi naaede ud i anlægget, mødte vi medlemmerne af F D F orkestret paa vej hjem. Men vi gik vores tur ad bøgealleen op til højen og videre gennem det mørke stykke med graner og hen til den aabne plads foran pavillionen. Det var vist nok ved den lejlighed jeg lærte hvad lyse bøge betyder i vores land, og det var en af de gange jeg oplevede at min mor var i tilsvarende lys og lykkelig stemning. Hendes børneflok blev kort efter spredt for alle vinde og blev aldrig mere fuldtallig i Ringkøbing. Hendes sidste ti aar var fulde af prøvelser af mange slags.

Det er ikke lykkedes mig at finde frem til anlæggets data. I en periode kaldtes det Kjærgaards hav' men hvorfor og hvorlænge har jeg ikke kunnet opklare. Jeg har ikke heller faaet eftersporet tidspunkterne for den første beplantning og senere udvidelser. De der er lidt ældre end jeg, mener at kunne vise hvor det gamle anlæg gik til, og selv husker jeg dunkelt nogle ændringer fra min tid.

De træer der er høje og slanke nu, var lave og tildels buskede da jeg begyndte at komme derud, og det var derfor ikke saa let at orientere sig dengang. Jeg blev faktisk ret gammel før jeg var helt sikker i geografien. At det var et spændingsmoment, forstod jeg vist først da anlægget begyndte at kede mig. Senere fik anlægget en ny betydning for mig og for dem jeg sværmede for, og dem jeg sværmede med. Det var i den periode to forskellige kategorier, de uopnaaelige og dem man helst gik med naar det var mørkt, men undertiden lige til det blev lyst. Denne lidt pinlige sondring er vore dages unge vist fritaget for, takket være et naturligere syn paa de dele. Men naturligvis kan en pige være uopnaaelig af mange andre grunde end klasseforskelle.

Inden jeg kom til sværmetiden havde jeg imidlertid en hel del vidt forskellige oplevelser der var knyttet til anlægget.

Da jeg i foraaret 1905 kom i skole hos frk Bonde var det en tilbagevendende begivenhed at vi skulle ud i anlægget naar vejret i forsommeren var godt. Frk Bondes fødselsdag den 8. maj, altsaa lige i løvspringstiden, var vist nok en forholdsvis sikker dag. Om formiddagen fik vi besked paa at hvis nogen af os havde et dannebrogsflag, kunne vi ta det med. Jeg laante et i min fars butik. Det var ikke helt rent, men skønnedes at være godt nok til mig. Skomagerens børn gaar som bekendt med det ringeste fodtøj. Jeg blev da ogsaa haanet af en dreng der havde faaet penge til et rent og splinternyt flag. Det ligner et fra 64, sae han, (1864 levede jo endnu i alles sind med hæder eller foragt efter behov) men det skulle han ikke ha sagt, for frk. Bonde greb straks ind, mens hun ordnede os i geled: Nu ikke saa vigtig, min ven. Hvis det virkelig har været med i 64, var det jo meget finere end dit.

Frk Bonde havde lægedom for mange slags saar, og hvor kunne man let føle sig saaret dengang. Hun forstod børn, og børn forstod hende. Jeg har kendt faa mennesker der har faaet saa smukt et eftermæle som hun, helt uden forbehold, husket og elsket af alle sine elever gennem de mange aar. Jeg har i en af mine smaa Ringkøbingbøger (Griffelalderen 1949, for resten i 100 aaret for hendes fødsel) forsøgt at rejse hende et usynligt mindesmærke lige indenfor hovedindgangen til  anlægget. Det var nemlig der hun med sin fine haand pegede paa solsorten, der dengang var en sjælden og lidt sky fugl. Man skal være varsom hvis man vil opleve det fine i livet. Solsortefløjt er lige siden gaaet mig til hjertet med mindelser om barndommens somre og hendes stilfærdige skikkelse og anlæggets solplettede skygge.

Paa en lille aaben plads arrangerede hun sanglege, (Tornerose og Jeg gik mig over sø og land,) og naar jeg tænker paa dem, gaar det op for mig hvor tidligt forelskelse og skinsyge spiller en rolle i børns liv, og hvor uudsletteligt vejret er flettet ind i alle følelser og erindringer.

Sommersol og ekkoet af børnestemmer under lyse træer. Ud' i æ anlæg. Lykken var ikke altid lys, tværtimod vil jeg næsten sige. Maaske er jeg født forknyt og fortænkt, selv om jeg lejlighedsvis kunne larme og støje som nogen. Jeg er ikke sikker paa det, men det forekommer mig at de lykkelige timer i anlægget havde en undertone af melankoli, enten fordi jeg vidste at alt smukt faar ende, eller fordi drengeforelskelser ikke kan føre til noget virkeligt gyldigt, eller fordi det smukke i naturen har det med at gøre én vemodig af uforklarlige grunde.

Botanisk har anlægget især to smaa forløb jeg husker. En dag i forsommeren jeg var paa strejftog, saa jeg paa en eng udenfor anlægget en blomst jeg ikke kendte og som af en eller anden grund optog mig. Den var næsten vissen og omkring den stod der en del af samme slags, men endnu mere visne. Jeg var kommet for sent, jeg maatte huske stedet til næste aar. Uden at mærke mig datoen kom jeg der i rette tid næste sommer og fandt engen fuld af den lilla trævlekrone som hører til klintefamilien og pragtstjernerne.

Planlagt forskning er et stort ord i denne forbindelse, men det er et fint lille forløb den ikke særlig anselige blomst har faaet at bære i min erindring. Baade poesien og forskerglæden kan være meget nøjsomme.

Det andet forløb stammer fra en botaniktime som lærer Flint havde forlagt til anlægget. Paa vej hjem standsede vi op lige indenfor hovedindgangen hvor der stod nogle mandshøje græsser med top som havren, men meget tyndere og finere i toppen. Der var en egen højtidelighed og glæde over Flints ansigt da han fortalte os at det var Miliegræs.

Det hører til den slags iagttagelser man i reglen ikke forstaar paa stedet. Først mange aar efter, naar man for længst har passeret vedkommendes egen alder, kan man maaske ane lidt af det det drejede sig om. Flint var født paa Lolland i nærheden af Rødby, og han kom først i begyndelsen af aarhundredet til Ringkøbing. Han har sikkert været en vaagen og følsom iagttager af de ændringer i vegetation og fauna som var en følge af bl. a. hedens opdyrkning og læplantningen. Miliegræs hører hjemme i løvskove med god muld. Men her er minsandten  miliegræs!   Siden  min  barndom er solsorten blevet standfugl, og der er kommet mange af dem. Vil nattergalen ogsaa komme til at føle sig hjemme i æ anlæg.

Det der paa senere alderstrin optog mig mest vedrørende anlægget var de store fester der blev fejret derude, f. ex. grundlovsdag, eller med fugleskydning eller sangerstævner.

Var det om søndagen, begyndte det gerne paa torvet kl. 4. Kirkefreden maatte jo ikke krænkes. Musikdirektør Hauges orkester iført høje silkehatte stillede op foran raadhuset. Buntmager Nielsen tog sig af de dybe instrumenter, kontrabas og tuba, Vinkel spillede kornet og violin, Frederik Nielsen beherskede saa vidt jeg husker flere instrumenter.

Naar det skulle være rigtig fint, forekommer det mig at Holstebro Byorkester med op mod et dusin musikanter blev tilkaldt.

Efter et par numre paa Torvet marcherede man med faner i spidsen ud til anlægget i sluttet trop. Udenfor geleddet cirkulerede vi drenge, snart ved siden af, snart foran. Det spændende var om vi kunne smutte med ind gennem hovedindgangen, naar vi kom saa langt. Taksten for lommepenge var dengang en søndagstoøre, saa selv om vi havde haft 25 øre til at betale entré med, var det højst usandsynligt at vi ville bruge pengene til det formaal.

Selv om anlægget var indhegnet, var der ikke tale om uoverstigelige hindringer, og vi kendte selvfølgelig alle de steder hvor det var lettest at snyde sig ind. Som nybegynder gik jeg imidlertid og frygtede at jeg skulle blive standset af kontrollen som forlangte at se min billet eller det stykke farvede baand der gjaldt som adgangstegn. Jeg kunne faktisk ikke nyde festen af bar nervøsitet, og dels vidste jeg ikke hvad klokken var, dels ikke om det blev gratis naar en del af festen var overstaaet. Mine lidelser maatte ha en ende. Beslutsom gik jeg hen til en mand med stort festkomitétegn og sae at jeg havde tabt min billet, om det gjorde noget.

Har du haft en billet, spurgte han indtrængende. Jeg vil ikke sige jeg bandede paa det, men jeg sae ja. Saa har du været den eneste der har haft en billet for det har været gratis æ hele æ tid.

Det er det jeg ogsaa siden har erfaret: Det daarligste man kan være her paa jorden, det er halvfræk og halværlig.

Festernes centrum var paa pladsen foran pavillionen som dels havde en tribune ud mod pladsen, dels dansegulv til femøresdansen om aftenen. En del af festpladsen var optaget af et beværtertelt og af mindre boder og telte hvorfra der solgtes frugt og slik. I en ende af pladsen stod der en pumpe der undertiden virkede, og i nærheden kogtes vand til kaffepunchene over en primitiv græstørvsild.

Festen i anlægget begyndte med et par orkesternumre og maaske en fællessang og derefter kom en eller flere taler. Til grundlovsfesten var det ofte temmelig prominente talere, som I C Christensen og andre politikere som jeg dengang ikke blev imponeret af. Jeg saa hen til at tilhørerne foran talerstolen spredtes og noget mere spændende skulle ske. I yderkanten af tilhørerskaren, blandt dem der kun delvis kunne høre hvad talerne sae, kunne man dog blive vidne til lidt smaasnakken.

Bønder der var kommet til staden i dagens anledning kunne for exempel udveksle replikker som disse:

-  Godaw Andres.
Godaw Wolle Bank.
Naa du er og kommen til grundlovsdaw.
Ja, det er en wal.
Naa, saa maa du ha farwal, Wolle Bank.
Farwal Andres.

Efter indtagelsen af en del smaa sorte blev konversationen maaske nok livligere, men saa vidt jeg kunne skønne ikke stort indholdsrigere.

De yngre karle og piger svang sig i femøresdansen, og det syntes jeg der var en god mening med. Jeg følte i hvert fald at det var en verden jeg indtil videre var lukket ude fra. Nogle af de dansende var alvorlige, inderlige og tavse, andre lo og snakkede og sang med paa refrainet. Jeg ved ikke hvem jeg holdt mest med. Begge dele havde sin berettigelse. Jeg husker engang jeg holdt øje med en pige som udenfor de dansende fulgte en bestemt karl som tilsyneladende ikke ænsede hende. Jeg kunne bedre forstaa hvis det havde været omvendt. Det forekom mig ubegribeligt at en ung kvinde i hvid sommerkjole kunne være vraget.

Der var ogsaa nogle par som ikke dansede hele tiden. Træerne var ikke saa højstammede som de er nu og ydede bedre skjul til dem der for en stund ønskede at være skjult.

Den tekniske glose for kæresteri paa et forberedende stadium var dengang 'at klemm' æ piger', og nogle af karlene skulle nok ha opfattet det saadan at det gjaldt om at demonstrere sine armkræfter, men de mere erfarne har vel vidst at det var bedre at fare med lempe. Ud fra mørket hørte jeg engang en pigestemme bede for sit unge liv: Nej, nej, Val'mar, du maa æt klemm' mig saarn.

Tilfældet ville at jeg var i Ringkøbing den 5 juni 1949 da grundlovens hundredeaarsdag blev fejret i det gamle anlæg. Lidt før midnat gik jeg en tur derude, og da forstod jeg til fulde hvad luften var ladet med, og mindedes med vemod drengeaarene da jeg opfattede en hel del, men ikke forstod hvad det egentlig var. Jeg sendte ogsaa en vemodig tanke til de senere aar da det der laa i luften var mere aktuelt for mig end det er nu.

Mine erindringer om fugleskydningsfesterne er mindre præget af Eros end Bacchus og andre af de ældre borgeres glæder og fornøjelser. Baggrunden for alt det med skydningen har jeg næppe rigtig rede paa. Var det en rest af behovet for selvforsvar ved borgervæbning? Man kunne jo aldrig vide hvornaar skydefærdighed og mandsmod blev paakrævet. I min tid har jeg haft ondt ved at forbinde skydebrødrenes joviale skikkelser med effektivt forsvar, men jeg maa indrømme at dem jeg regnede for aldrende mænd med nedsat førlighed, godt kan ha været midt i trediverne. Trods alt en helt anden type end dem der i vore onde aar var aktive i modstandsbevægelsen.

De fugleskydningsfester jeg husker eller har hørt om, var især præget af borgerlig munterhed og den sorgløse fornøjelse man forbinder med tiden før 1914. Da byens fornemste personer ogsaa deltog, havde optakten stil og værdighed.

Paa Ringkøbing Museum hænger et fotografi, som maa stamme fra aarene før den første verdenskrig. Det gengives paa side 16 med navne.

Festmiddagen lae man vægt paa at gøre saa fin som omstændighederne tillod. At det ikke altid lykkedes, vidner følgende sang af Amandus om. (Psydonym for Valdemar Lange)

 

Ringkjøbing Skyttelav

ved Fugleskydningen den 22.23. Juli 1900

 

En sandfærdig Beretning

om den mindeværdige Fællesspisning i Fjor

»Koldt Bord med en varm Ret« Forfattet og udgivet i Trykken af Amandus

Synges til den velkendte og yndede Melodi: »Nu skal Du ha'e din varme Mad«.

Musiken spiller først Melodien en Gang igennem.

 

Sig husker Du fra sidste Aar

den Spisning som vi holdt

paa samme Plads, hvor nu vi staar,

med varm Ret og med koldt.

Da Andersen servered'

og vi ekstravagered'

med Retter kombinered'

af næsten ingen Ting.

Det var et rigtig hyg'ligt Bord,

Der var Talerk'ner og Blomsterflor,

Sauceskaaler og Stegefad,

der mangled' bare Mad.

 

Paa Spisningen en Kvart paa 9,

der skulde tages fat;

men Klokken den blev over 10

før vi til Bords blev sat,

og da vi ikke spored'

det mindste Mad paa Bordet

istemte hele Koret

den gamle Melodi:

»Faar vi nu snart den varme Mad,

Kylling, Skinke og Øl fra Fad,

lad det nu gaa lidt ekspedit

for nu har vi Appetit.«

 

Man sad og saa paa Sagerne

endnu i 3 Kvarter,

aad derpaa Kransekagerne

indtil der ej var mer',

saa kiled' man fornøjet

med Kraft paa Syltetøjet,

og sad saa og fordøjet

saa længselsfuld i Sind.

Tavse man sad og skumlede,

kun Kong Kjeldsen gumlede,

men det, han sad og tygged'

paa var kun en Ringkjøbing Skraa.

 

End'lig saas et Stegefad

da Klokken den slog 12,

men ak, da var den varme Mad

desværre bleven kold,

og ej i Mad man droner:

200 Personer

maat' slaas om 7 Portioner,

de andre intet fik.

Bank Jensens Mave knurrede,

næppe han Madlugt sporede,

han svandt ved Bordet, tænk dem kun,

omtrent halvsjette Pund.

 

Nu kom Skinken. Sikke't Held,

og den kom rundt med Fart,

for den ku' nemlig kravle sel',

men smagte ikke rart.

De Folk, som spiste a' den

det Skudsmaal alle ga' den:

Gid vi var bleven fra den,

saa had' vi ej faa't ondt.

Rasmussen sad og blegnede,

Kræ Mads han græd, saa det regnede,

og rundt fra Bordene det lød:

»Nu dør vi Hungersdød!«

 

De faa, som fik lidt rigelig,

holdt formelig Auktion,

og tjente ubeskrivelig

paa dereses Portion.

Men over 100 Tarme

med tvende hundred Arme

de skreg: Næ Gu' forbarme

sig, sikke dog en Fest,

Kylling fik ej vi Fingre i,

Skinken den var der Spring're i,

Selv Borgmest'ren med Næp' og Nød

ku' faa lidt »Vand og Brød«.

 

Hvad mer' der skete, nødigt jeg

Papiret her betror,

man skreg af Sult og tog paavej

og rydded' hvert et Bord.

Ja, Rygtet os beretter,

at Folk aad Servietter, —

en Dame slugt' sin Fætter

(dog kun med Øjnene).

Og man sa' skam virkeli'

at der blev bidt Mærke i

en Herre, der som selvbudt Gæst

var mødt til vores Fest.

 

Da Maanen lyste over Lund,

et sælsomt Syn den saa:

To Hundred' Mand med tørren Mund

omkring i Lunden laa.

Tre spiste Bark af Træerne,

to suttede paa Tæerne,

en laa helt ned i Kæerne

og malkede en Ko.

Ingen vidste sit levende Raad,

selv i Teltet var Jammer og Graad,

Betjeningen græd den ganske Nat,

de Resterne sku' ha' hat'.

 

O Læser, hør min Sangs Moral,

skriv Dig bag Øret straks,

at hvis Du til en Spisning skal

af ovennævnte Slags,

da maa Du give Møde

med Lommen fuld af Føde,

thi ellers let til døde

Du sultet bli'r min Ven.

Og for Mutter og for de smaa

var det trist, om de sku' faa

det Bud, at Du nu slet og ret

var endt som et Skelet.

 

Reglerne for fugleskydningen har jeg aldrig været fuldt fortroligt med, men jeg ved at man kunne blive fuglekonge ved en andens skud. Var det mon ikke de dygtigste skytter der affyrede de fleste skud, til dels paa andres vegne. Muren hvor fuglen var ophængt, stod paa engen øst for anlægget, og i yderkanten af anlægget var der et lille hvidt stakit hvor skytterne stod. Det maa være der omtrent hvor bækken bag ved friluftsscenen nu løber.

Saa vidt jeg husker var der præmie for hver del af fuglen der blev skudt ned, og fuglekongen blev den hvis skud fik brystpladen til at falde. Overpostbud Jensen, der var meget fin med sit dannebrogskors paa brystet, ledede skydningen. Det var gamle forladere man brugte, og i reglen var det skorstensfejer Meistrup der ladede geværerne, og naar finalen nærmede sig og det gjaldt brystpladen, kom han dobbelt saa meget krudt i, sa' man. Saa var det om at holde sig for ørene. Det var nok en ære at blive fuglekonge, men især hvis det var en andens skud, maa udgiften nok ha været større end æren. Der fulgte ikke saa faa udgifter med, vel især til følgende aars gilde; for man fik jo først resultatet at vide naar skydningen var forbi, og det var i løbet af mandag formiddag, og da var der frokost i teltet i anlægget.

En af de ivrige deltagere i skydningen og frokosten var lærer ved skolen, og han maatte derfor sætte en af de store drenge til at passe den klasse han skulle ha. Engang, fortæller Louis Rasmussen, var det ham der var reservelærer, og i middagspausen løb han ud i anlægget sammen med Pe Kusks søn Nold, for at fortælle læreren at det gik godt. Han fik som beregnet en sodavand, men skyndte sig at fortælle at Nold var ogsaa med.

Billedtekst: 1. Arkitekt Tang. 2. Købmand P. Tang. 3. Ølhandler Nesgaard. 4. Manufakturhandler C. M. Christensen. 5. Hotelejer Nørlund. 6. Malermester Jensen. 7. Guldsmed Fischer. 8. Fabrikant Hans Bech Nielsen. 9. Rentier Brandstrup, København. 10. Drejer M. Christensen. 11. Malermester L. Olsen. 12. Magermester L. P. Sindahl. 13. Snedkermester Gregers Tang. 14. Bagermester M. Klokker. 15. Farvermester L. Hoffgaard. 16. Hattemager Bech. 17. Isenkræmmer Sørensen. 18. Hotelejer Alfred Christensen. 19. Restauratør Chr. Christensen, Haandværkerforeningen. 20. Slagtermester Chr. Kjærgaard. 21. Vinhandler Christensen. 22. Købmand I. C. Bro. 23. Restauratør Chr. Pedersen (Kusk). 24. Bankdirektør Sivert Nielsen. 25. Hotelejer Grand Pedersen. 26. Boghandler N. P. Holm. 27. Gartner Svend Kjærgaard. 28. Buntmager Nielsen (Tuba). 29. Manufakturhandler Valdemar Jacobsen. 30. Musiker Winkel (Kornet). 31. Købmand Frederik Nielsen (Basun). 32. »Fuglekonge« Tømmerhandler Thøgersen. 33. Skibstømrer Hansen (Althorn). 34. Musikdirektør Hauge (Kornet).

 

Naa, ja, saa maa han vel ha en med.

En mindre idyllisk beretning gaar ud paa at to drenge der havde noget at hævne paa læreren, fandt ud af hvor han sad ved bordet. Det var midt paa en lang bænk og saadan at hans ryg lavede en bule i teltvæggen. De listede derhen og gav læreren et ordentligt spark i enden, i tillid til at han ville være meget længe om at komme ud af teltet, og i mellemtiden ville de være over alle bjerge.

Paa de store festdage var anlægget illumineret med smaa kulørte papirslygter som blev hængt paa nogle buer der var rejst over hovedgangene rundt i anlægget. Det var smukt og stemningsfuldt, men især var det en sport for de større knægte at sikre sig et passende antal lygter som endnu havde lidt lys i bunden. Selv om æ mænd ikke kunne være overalt i haven paa eengang, var risikoen for at blive taget paa fersk gerning saa stor at der var sport i at forsøge.

Jeg er ikke sikker paa jeg har set fyrværkeri derude, men jeg husker andre former for underholdning, bl. a. opsendte byens forlystelsesraad, Valdemar Lange, engang en varmluftsballon der for en stille brise drev ind over Rindom. Der blev udlovet en dusør til den der kunne bringe den tilbage i uskadt stand. Jeg deltog i jagten, men de store drenge løb fra mig. Til gengæld fik jeg fra min ensomme tilbagetur et varig minde om bondemarker i milde luftningers aftenfred. Man boede midt i det, men der skulle noget særligt til at man oplevede det. Forleden dag fik jeg konstateret at den dreng der i triumftog bar ballonen tilbage til festpladsen og som fik 50 øre i dusør, ikke huskede det mindste om noget af det.

Der er noget om det Hemingway har sagt: Winners take nothing.

Naar jeg nu gaar tur i anlægget paa den ene eller anden aarstid, prøver jeg at finde ud hvad nyt der er kommet til siden sidst jeg var hjemme. Jeg maa indrømme der er gjort meget ved det. Det skal der ogsaa. Arkitekt Steen Eiler Rasmussen har skrevet et meget fint essay som han har kaldt: Haven, det langsomme skuespil. Man skal beregne at om tyve aar vil den gruppe træer ha noget andet at sige end i dag, og om tyve aar til vil problemet være et helt andet. Lidt kommer man vel til at fortryde undervejs og lidt mislykkes velsagtens, hvordan kan det saa rettes op. I Schuberts Plantage, som i min barndom var et under af et stykke hedebeplantning, var det ligesom iscenesætteren faldt fra. I Femhøjsande har man vel ladet alting skytte sig selv, hvad der ogsaa kan ha sin charme. Men i anlægget har man taget vare paa tingene, og det er noget smukt og tidssvarende der er kommet ud af det.

I flere tempi har man indlemmet adskillige hektarer. Janus Nielsen, den venlige gamle herre fra Kreditforeningen, som vi husker som en stor børneven, skænkede i sin tid en mark til udvidelse af anlægget, og man har kvitteret med en mindesten for ham og hans hustru. Der hvor sandstensfabriken, for 50 aar siden ca, hentede grus og sand opstod der nogle grusgrave med vand i (af mange husket som skøjtebane i perioden indtil fjorden kunne bære.) Disse damme og nogle senere udgravninger er nu inddraget paa smukkeste maade med svaner og andre svømmefugle, og paa en skrænt ned til dammene er der springende geder og andet dyreliv. I nærheden er indrettet en legeplads for børn med de traditionelle redskaber. Hvad man end kan mene om det, saa bruges de meget, og der kommer i det hele taget mange i anlægget hver dag, vel ogsaa fordi bebyggelsen er vokset helt derud, og bag ved er der opstaaet en hel haveby.

Man maa tilgi mig at jeg interesserer mig mere for skuespillets første akter som jeg selv deltog i, for mere end 50 aar siden. Jeg prøver at finde ud af hvor det og det skete og hvor de og de gange gik. Det er ikke altid helt let. Pavillionen er forlængst nedrevet, men det er let at finde hvor den laa, for den aabne festplads foran ligger uforandret hen. Paa pavillionens plads er der nu en stor voliere med mange farvede fugle. De har mange venner baade blandt voksne og børn. Men lydmæssigt kan de ikke maale sig med min barndoms solsorte.

De to høje er ogsaa lette at identificere. De maa vel ha samme højde som dengang de var byens bedste kælkebakker, men rent psykologisk har de skæmmet sig meget. I den ende af anlægget der vist nok er laant af Rindom sogn, var der som nævnt et lidt dystert stykke granskov. Nu er der kun nogle sparsomme rester af naaletræer. Kvarteret omkring den anden høj har ogsaa ændret sig, og nogle stensætninger er forsvundet.

Mon ikke der er afgivet et stykke til udvidelse af vejen langs jernbanen.

Ved hver ændring man konstaterer, fornemmes et underligt sug i sjælen. Hvor er alle de aar blevet af?

Men jeg vil ønske Ringkøbing til lykke med det anlæg man har nu. Det vil sikkert være velegnet til at aldrende mænd om 50 aar kan gaa og mindes de fredelige gamle dage man havde i tresserne.

Johannes Smith

 

1963

OKTOBER

1. Den ny handelsskole er nu en kendsgerning. Finansudvalget har bevilget et rentebærende og afdragsfrit lån på 230.000 kr. til Handelsforeningen. Af disse penge køber Handelsforeningen Teknisk Skole af Håndværkerforeningen og ombygger denne til en centraldagskole. Udgifterne til indretning af bygningen vil beløbe sig til ca. 450.000 kr. Handelsforeningens formand boghandler N. P. Holm føler sig lettet og glad over, at dette problem nu løses. + 3. Under stor deltagelse begravedes i dag installatør, viceborgmester Carl Wiese fra Ringkjøbing Kirke. Et stort følge fulgte den dygtige og vellidte Ringkjøbingborger til sit sidste hvilested. Pastor Hillersborg sagde i sin tale bl. a.: Mange er der her i vor by, der vil mindes Carl Wiese med tak — men de dybeste minder véd vi findes i den familie, hvor han fik så afgørende betydning som mand og far. + 8. Guldbergs Lejrskole på Holmsland var for dyr, den er nu blevet solgt til murerm. Fjording, Klampenborg. + Boligforeningen havde i går rejsegilde på den første blok ved Vellingvej. Formanden værkmester Henry Poulsen nævnte, at de 3 første blokke, A, B og C var budgetteret til 3 millioner kr. i håndværkerudgifter. + 10. Indre Mission for Danmark holder årsmøde i Ringkjøbing for første gang. Medvirkende er, at møderne kan holdes i de smukke, nye lokaler, efter at Borgen er taget i brug. + 11. De nye ungdomspensioner ved Schuberts Mindes Børnehjem er blevet indviet. Amtsvandinspektør P. K. Nielsen overrakte fra byrådet til forstander Kjærgaard Jensen en check, hvis beløb skulle komme børnene til gode. + 14. Ringkjøbing by har ved skiftet til oktober kvartal rundet de 5000 indbyggere. Tager man forstæderne med, rækker vi op efter de 6000 indbyggere. + I aften er der premiere på Ringkjøbings vartegn, 3 røde neonringe omkring fjernvarmeskorstenen. + 19. Industribygningsaktieselskabets første bygning er blevet solgt til fabrikant Vagn Iversen, Ikast, der starter en virksomhed for pyjamasfremstilling. + 21. 57 Hvide Sande kuttere på indbringende træfiskeri på Vesterhavet, mens strandfogederne stod i klitterne og så til. Store mængder træ driver langs Vestkysten. + 24. Mineralvandsfabrikken Aktiv flytter i disse dage ind i den nye store, moderne fabrik i industrikvarteret. + 26. Forfatteren Johannes Smith tog initiativet til, at 30 arkitekter fra København, efter et lille introduktionsforedrag af forfatteren i København kommer til Ringkjøbing, hvorfra de starter en firedagstur langs Vestkysten. Turistforeningen trakterer gæsterne med formiddagskaffe og kanelkage på Hotel Ringkjøbing. Her modtog borgmester DalgaardKnudsen dem og fortalte på en fornøjelig måde om byen, dens oprindelse og de gamle huse, ligesom han gjorde opmærksom på de røde mursten, med en egen varm farve, der findes i adskillige bygninger på Holmsland Klit. De københavnske gæster lyttede interesseret til redegørelsen, og inden de igen forlod byen, var de på en lille rundtur. Fra Ringkjøbing gik turen til Nr. Lyngvig, hvorfra arkitekterne i går eftermiddags spadserede langs kysten til Hvide Sande.

Guldbryllup: 17. Jens Søe og hustru, Kronager.

Sølvbryllup: 13. Chauffør Jens Iversen og hustru, Kronager 2. + 30. Thorvald Larsen og hustru, Nørregade 6.

Bryllup: 5. Frk. Kirsten L. Færgemann (d. af fiskehdl. F.) og kontorass. Ole Olsen (s. af kontorchef O., Kbh.). + 5. Kontorass. Tove Poulsen (d. af værkm. H. O. P.) og maskintekniker Finn Frederiksen, Odense (s. af fotograf M. F., Hobro). + 12. Frk. Sonja Kamp Jeppesen (d. af J. Kamp J.) og Eigil Hyldal Madsen, Husby (s. af enkefru M., Husby). + 12. Syerske Henny G. Hansen (d. af Elias H., Byskellet 22) og mekaniker Leif Graversen (s. af H. G., Ølstrup). + 12. Frk. Dorrit Larsen (d. af V. L.) og snedker Hardy Berthelsen, Aalborg (s. af Svend B., Aalborg). +  14. Adjunkt Kirsten Risdal, Herning (d. af kreditf.fuldm. R.) og adjunkt Carsten Engsnap, Herning (s. af provst E., Lejrskov). + 19. Ekspeditrice Mona Greisen (d. af sygekassekass. G., Lem St.) og stud. techn. Villy Knudsen (s. af møbelsnedker K.). + 19. Kommuneass. Rigmor Olsen, Vildbjerg (d. af pens. togfører E. O., Aalborg) og sparekasseass. V. Kirk Madsen, Vildbjerg (s. af fhv. gdr. V. M.). + 26. Ass. Grethe Christensen, Aarhus (d. af vognm. J. C.) og arkitekt Jørn Ballegaard Knudsen, Aarhus (s. af murer J. B. Knudsen, Horsens).

Fødselsdage: 4. Fhv. landmand Knud Larsen, Fjordvang 2, 70 år. + 8. Amtsvejass. K. V. Bruun, Meldskiftet 1, 60 år. + 16. Christian Henningsen, Nørreg. 15, 70 år. + 21. Gasværksarbejder Aage Olesen, Nyg. 36, 60 år. + 27. Andreas Nielsen, Godthåbsvej 10, 85 år. + 28. Alfred Østerby, Vesterg. 21, 70 år. + 29. Fru Ane Andersen, Smedegade 9, 75 år.

Jubilæum: 20. Elektriker Holger Dolby ansat hos installatør Carl Wiese i 25 år.

Døde: 9. Fhv. murer Niels Jensen, 83 år. + 8. Ane Elsebeth Madsen. + 28. Cecilie Bay, De gl.s Hjem. + 29. Nikolaj Pinvig Knudsen, 86 år.

 

NOVEMBER

1. Tegneren Peter Holm, Holte, er efter nogen tids sygdom død 73 år. Peter Holm var født i Ringkjøbing og var udmærket kendt i byen fra talrige besøg, ligesom han med sine smukke raderinger med gamle Ringkjøbing og vestkystmotiver bidrog til at gøre Ringkjøbing kendt. Han var »fader« til den Ringkjøbingpige, der i dag lever videre på plakater og turistbrochurer. Peter Holm var ældste søn af boghandler August Holm. Som ung kom han i malerlære og drog derefter på valsen i både Sydeuropa og Den nære Orient. Men det var som tegner han slog igennem. Flere af de større forlag drog fordel af hans talent. I udpræget grad forstod han i sine omslagstegninger at ramme det væsentlige i bogens indhold. Mange af Aarbogens omslag og tegninger var fra hans hånd. + De to skibsbyggere i Hvide Sande havde i eftermiddag hver sin kutternybygning på prøvesejlads til Ringkjøbing. Der lød mange rosende udtalelser, da de to flotte nybygninger stod havnen ud, med en stor skare af venner og bekendte om bord. Bemærkelsesværdigt er det også, at de to skibsbyggere, der har leveret kutterne, er far og søn. + Der var glæde i omklædningsrummene på Ringkjøbing Idrætspark i går. Det var hos hjemmeholdet, glæden kom frem, og den var forståelig og fuldt berettiget. Holdet havde vundet 42 over Grindsted efter den største indsats i år, og holdet havde dermed reddet sig fri af nedrykningen fra serie I. + 12. Turistchef og erhvervsrådssekretær Preben Sloth, Ringkjøbing, har søgt og fået stillingen som turistchef i Silkeborg og skal tiltræde den til 1. januar. + Ringkjøbing Kommunes regnskab for finansåret 196263 forelå i byrådsmødet i aftes. Det udviste driftsindtægter på 2.959.695 kr. og udgifter på 2.587.809 kr., hvorefter overskudet bliver 371.886 kr. + 18. 108 håndboldkampe afvikledes i weekenden i Vesterhavshallen. Af de deltagende 72 hold går 36 videre til finalen. + 19. Roklubben melder om fremgang. Der er i 1963 roet 19.899 km, en fremgang på 8520 km. + På Nordsøværftet i Ringkjøbing regnes i dag med, at coasteren »Gittelil« vil afsejle i morgen middag fra monteringskajen, hvor apteringen er blevet fuldført, og såfremt vind og vandforholdene tillader det, vil værftets nybygning nr. 12 blive sluset ud i Hvide Sande mellem kl. 22 i morgen og kl. 6 torsdag morgen. Slusen er 8,50 m og skibet måler 8,20 m, så det gælder om at få coasteren lige ind i slusen. + 20. Torsdag, fredag og lørdag er der skolefest på Ringkjøbing Skole. Der opføres Johanne Louise Heibergs »Abekatten«, der foregår i et københavnsk hjem. Lørdag aften vises stykket for skolens ældste elever, og efter forestillingen bliver der dans for eleverne fra 6.klasserne og opefter. Skolefesten omfatter også underholdning af sangkor under ledelse af Marie og Ebbe Gorm Jacobsen. + Nu er den halvårlige legestue i Vesterhavshallen en ubrydelig tradition, sagde formanden for festudvalget i Holmsland Ungdomsforening, Hans Røy, da de ca. 450 mennesker i aftes havde forladt Vesterhavshallen. Sidste efterår var der ca. 250, så de 4500 mennesker i aftes overstiger alle forventninger. + 22. Skolefest med komedie  og nyt kors debut. Ringkjøbing skole indbyder alle forældre til at overvære opførelsen af »Abekatten«. Stadsskoleinspektør Chr. Christensen sagde i sin velkomst, at det nu er tradition på skolen med en komedie hvert år, hvor mor og far også er velkomne, og stadsskoleinspektøren takkede »skuespillerne« for det arbejde, de har gjort. Før komedien sang skolens to kor et par sange. De fem unge mennesker, der havde rollerne i »Abekatten«, klarede sig fint. De spillede frit og naturligt. De havde fået en grundig instruktion af lærerne, som havde arbejdet med indstuderingen, og sangene var arrangeret af lærerinde, frk. Plougsgaard. + På byplanmødet i Ringkjøbing lød stærke røster om de senere års industrielle fremgang i vort land, men der krævedes en mere jævn fordeling af industrien ud over landet. Borgmester DalgaardKnudsen, der var en af indlederne nævnte den foretagne arbejdskraftundersøgelse i Ringkjøbing og omegn, hvor der meldte sig ca. 150 interesserede, og at man i de mindre byer prøver at undgå, at de unge mennesker flytter andetsteds hen, når de skal betale deres skat, men i stedet kan bevare en producerende mængde og derved være i stand til at løse opgaverne. Set indefra er det nødvendigt at holde på industrien, men jeg er personlig ikke særlig stemt for, at man fra kommunal side skal putte penge i en bøsse uden at have en vis sikkerhed for, at de kommer ind igen. Vedrørende faciliteter må der også være en grænse for, hvor langt man fornuftigvis må gå. Borgmesteren advarede mod at tro, at man kan planlægge ud i en fjern fremtid  det kan man ikke, fordi man ikke i prognosen kan indkalkulere det sunde og friske initiativ. Der må udvises en vis forståelse for lokale forhold, og det er set før, at planlægning kan blive til et snøreliv! + 28. Direktør Niels Jensen, Korn og Foderstofforretningen af samme navn, fratræder pr. 1. december sin post som leder af den betydelige virksomhed, og som ny direktør er antaget H. J. Oettinger, Korn og Foderstofkompagniet A/S, Århus. Niels Jensen kom til Ringkjøbing i 1917 og var ansat i Th. Lindbergs kornforretning i ca. 17 år, indtil han i 1935 startede sin egen kornhandel i Missionshjemmets gård. H. J. Oettinger, hvis afdøde far var lodsformand i Århus, har i en længere årrække haft sit virke indenfor det derværende kornfirma. + 29. Hotel Ringkjøbings godt 200årige bygning skal restaureres, så facaden ud mod torvet kommer til at fremtræde som i længst svunden tid, i mursten med bindingsværk i øverste stokværk, og efter hvad der foreligger, er det meningen at lade foretage en restaurering i overensstemmelse hermed. Blandt de lokale rådgivere, hotelejer K. J. Møller har haft m. h. t. restaureringen, har været politifuldmægtig E. Westerby, hvis indsigt og viden har været en god støtte.

Sølvbryllup: 20. Skotøjshandler Mario Sørensen og hustru, Vester Strandgade 3.

Bryllup: 9. Lærerinde, frk. Kirsten Sørensen (d. af restauratør Kurt S., Helsingør) og søløjtnant Knud Schmidt Hindø (s. af malerm. S. H.). + 9. Frk. Inga Kristensen (d. af Aage K., Ørnhøj) og malersv. Søren Haushøj Kristensen (s. af overbetj. H. K.). + 9. Frk. Vita Andersen (d. af fisker Hans A., Thorsminde) og slagtersv. Erik Jegstrup (s. af barberm. O. J.). + 16. Frk. Inger Hinze (d. af textilarb. W. H.) og Ejnar Christensen (s. af P. C, Gi. Sogn). + 24. Kontorass., frk. Ruth Madsen (d. af vognm. M., Spjald) og postbud Frederik Nielsen (s. af Johs. N., Spjald). + 30. Frk. Anine Timm (d. af enkefru M. T., Nørby, Holmsl.) og gdr. Ejner Sloth Andersen, Sønderby, Holmsl. (s. af enkefru M. A., Holmsl.). + 30. Frk. Birgit Møller Jensen (d. af overpolitibetj. M. J., Kronager) og Ole Gadgaard (s. af ejendomshdl. M. G.). + 30. Frk. Annie Hansen (d. af snedkerm. H., Randers) og Torben Møller (s. af fru G. M., I. P. Nielsensvej.).

Fødselsdage: 5. Arrestforv. Anton Sørensen, Randers (tidl. Rkbg.) 75 år. + 5. Fhv. gdr. Jens Kirk, 80 år. + 17. Helge G. Christiansen, Vesterg. 16, 50 år. + 16. Fru cigarhdl. Sigfred Jensen, Torvet 10, 65 år. + 22. Fru Kokholm, V. Strandg. 5, 80 år. + Bagerm. Børge Bech Olsen, Herningv., 50 år. + 25. Fru Karen Kristensen, Vellingv., 60 år.

Døde: 2. Modehdl. Jette E. Nygaard, Nygade, 66 år. + 6. Repr. Chr. Lyngbye, Fjordallé, 81 år. + 7. Brøndgraver Peter Valdemar Larsen, Reberbanen, 77 år. + 15. Fru Anna Slot Jensen, V. Strandsbj., 76 år. + 28. Fru Ida Larsen.

 

DECEMBER

7. Vi nærmer os julen, og i Vesterhavshallen åbnede Idrætsforeningen julemessen. Borgmester DalgaardKnudsen åbnede messen og sagde: Jeg håber, at messen må tjene sit formål. At den må blive besøgt af mange mennesker til gavn for de mange piger og drenge i Idrætsforeningens store ungdomsafdeling, samt at den må komme til at stå som et bevis på et godt arbejde af foreningens bestyrelse og de mange forretningsfolk, der har ofret sig i dens tjeneste i en travl tid op til jul. Hallen var smukt pyntet. Grønne tneer og lyse stjerner skabte julestemning og bidrog til at bringe den rette julestemning. + UlfborgHind Herreders Husholdningsforening har holdt husholdningsmesse på Højskolehotellet. Husholdningsmessen i Ringkjøbing, der kun varede en dag, bød på flere interessante ting, og besøget var godt. Om eftermiddagen var der Luciaoptog ved nogle skolepiger fra Rindum. Pigerne så yndige ud, og børnene var meget begejstrede. Både eftermiddag og aften optrådte fru pastor Hansen, tidligere Vedersø, sammen med sine fire døtre med sang, musik og oplæsning. + 9. Der var mødt mange mennesker op til Idrætsforeningens juleoptog i går. Gaderne ligefrem myldrede af liv i det friske, men kølige decembervejr. Mange glædede sig over de mange smukke juleudstillinger. + Fhv. skoleinspektør J. I. Bøgner udsendte i 1942 bogen »Ringkjøbing Bys Historie«, der blev modtaget med glæde af alle, der har interesse for lokalhistorie. Nu har Bøgner udgivet »Bidrag til Ringkjøbing Bys Historie Tillæg I«. Bogen skal ses som et supplement til bogen »Ringkjøbing Bys Historie«. Et meget udførligt og interessant afsnit i bogen er »Ringkjøbing Skole gennem 400 år«. + Julekoncerten i Ringkjøbing Kirke i aftes blev en uforglemmelig oplevelse, og kirken var fyldt, da organist Axel Rechnagel indledte med en julehymne fra år 1600. Derefter sang medlemmer af Jysk akademisk Kor, man blev grebet og forundret over, at et kor kan synge så fuldendt, som tilfældet var her. Koret må betragtes som det bedste i landet, og dets ry er skabt ved utrættelig indsats af lederen, organist Walther Børner fra Vor Frue Kirke i Århus. Jo, der var jul i hjerte og sind efter denne fornemme koncert. + 10. KFUMspejdernes basar på Borgen i Ringkjøbing havde godt besøg, og de grønne pigespejdere kan glæde sig over et pænt overskud. Der kom ca. 4000 kr. ind. + Ringkjøbingegnens Landboforenings ny kontorbygning  Ørnhøjbanens tidligere administrationsbygning på hjørnet af I. C. Christensens Allé og Banegårdspl. i Ringkjøbing  har i alt kostet foreningen mindre end 150.000 kr., oplyste formanden, gdr. Jens Bukholt, Nybjerg, Lem, ved generalforsamlingen på Højskolehotellet. + 10. Forslaget til Ringkjøbing Kommunes bygningsvedtægt blev vedtaget i byrådsmødet i aftes. Efter indstilling fra udvalget for byens jorder vedtog Byrådet at afhænde 23 parceller af matr. nr. 123, markjorderne. Det drejer sig om nogle grunde omkring Vejskillingen. + Dansk Kvindesamfund havde formået at skabe den rette atmosfære til julemødet på Højskolehotellet i aftes. Der var mødt mange mennesker i den smukt pyntede julestue. + 12. Samlestalden tog i går sin nybyggede sostald i brug. Det blev en åbning med manér: Der tilførtes 100 søer  det største tal i Samlestaldens historie! I øvrigt vil man på Samlestalden i denne uge også nå rekord i samlet tilførsel. Den tidligere rekord er fra i fjor, 1540 dyr. Denne uge vil komme noget derover, nemlig på ca. 1800 dyr. + Den samlede personlige skatteudskrivning til stat og kommune udgør i Ringkjøbing for skatteåret 196364 6.816.897 kr. mod 6.222.134 kr. året før, en stigning på 594.763 kr. (1.266.538 kr. året før). + Husmoderforeningen havde i går eftermiddags julefest for de ældre på Højskolehotellet. Der var mødt ca. 180. Pastor Hillersborg holdt festtalen, og overlærer Traneberg, Herning, læste op. + 14. Det hidtil største skib, bygget på vestjysk værft, løb i går i fin glideflugt af stabelen på Nordsøværftet. Tallet 13 spiller på en pudsig måde en ikke uvæsentlig rolle m. h. t. denne nybygning. Den har byggenummer 13 og søsattes den 13. december; 13 er skibsreder Asger Lindingers lykketal, han er født den 13. oktober, og skibet fik navnet »Ruth Lindinger«  13 bogstaver! + Fornemt svendestykke af ung Ringkjøbingenser. Guldsmedelærling Jørgen Kloch Larsen, søn af guldsmed Lauritz Larsen, Ringkjøbing, der har lært hos guldsmed Willy Poul Scheelke i Tønder, har bestået svendeprøve med udmærkelse. Svendestykket er et usædvanligt smukt guldarmbånd med ametyster. + 18. Isen skaber vanskeligheder for fjordfiskerne, den er tyk nok til at hindre sejlads  for tynd til at kunne bære. Man havde regnet med, at der kunne tjenes en skilling til jul, ved at fiske med nedgarn efter skrubber. + 21. Arkitekt Draiby har udarbejdet forslag til fredning af bygninger, byplan og miljø og ønsker oprettet en »Forening til bevarelse af byens særpræg«. Draiby er en beundrer og efterhånden god kender af det gamle bybillede og dets endnu bevarede særpræg. By og egn har efterhånden betroet ham en række arkitektopgaver. Han har gjort en pionérindsats for at skabe interesse om et fællesarbejde til sikring af den gamle bykærne med dens gadebilleder og de facader, der er værd at værne om. Arkitekt Draiby stiller sit spørgsmål i en smuk lille pjece, hvis titel er »Ringkjøbing, dens gamle byplan og arkitektoniske værdier«. + 23. Nisser, soldater og ægte juleglæde hos børnene. Der er noget særligt stemningsfuldt over den sidste søndag før jul. For mange børn er det den helt store oplevelse, når far og mor kører ind til byen og viser dem alle herlighederne. + 31. Ringkjøbings borgmester, J. DalgaardKnudsen, udtaler følgende ved årets slutning: Det har igen været et godt arbejdsår for Ringkjøbing med god beskæftigelse og fremgang. Boligforeningen har rejst den første boligblok ved Vellingvej. Ved initiativ fra en række borgere er to større industribygninger rejst, i byens industriområde, og dette initiativ er en tillidserklæring til byens erhvervsmuligheder. Begge industribygninger er afhændede til erhverv, der flytter til byen. Borgere har startet det nye fjernvarmeværk, og tilgangen af aftagere og dermed ledningsnettet breder sig. Boligbyggeriet nødvendiggør forbedret vandforsyning, og et nyt vandtårn, anbragt på en høj silo, er under opførelse. I årets løb er forsorgscentret indrettet i det tidligere missionshus. Der er fra ministeriet givet grønt lys for den nye skolelænge mod Skolevænget, og nu mod årets slutning er der fra Boligministeriet givet tilladelse til opførelse af det projekterede sygehjem med plads til 32 personer. Den særlige daghandelsskole er blevet en realitet, ministeriet har godkendt oprettelsen i skolebygningen, forhen teknisk skole. Der er ansat skoletandlæge, og skolens nye tandklinik er taget i brug. + Jydsk Telefon A/S opfører ny centralbygning i Grønnegade, og telefonautomatiseringen kan ventes hen i det nye år. + Det har været et virksomt år for håndværk, industri og handel. Kernen i vor gamle by har bevaret sit ansigt og sin tiltrækning. + Turistbesøget i 1963 har været større end nogensinde. Der er grund til glæde og taknemlighed for den foretagsomhed og det initiativ, der er udvist fra borgernes side i året, der er gået. + For første gang i sin århundredgamle historie rundede Ringkjøbing de 5000 indbyggere. Måtte lykke og fremgang følge byen i året, der kommer.

Bryllup: 14. Frk. Lily Kristensen (d. af K. K., Møborg) og Poul Gadgaard (s. af tømrer Sv. G.). + 28. Ekspeditrice Birgit Jensen (d. af Th. B. J., Tim) og maskinarb. Ejner Trabjerg, Staby (s. af smed P. T., Staby). + 28. Ekspeditrice Tove Overgaard (d. af Kr. O.) og Preben Drest Nielsen (s. af Chr. Drest N.). + 28. Frk. Lisbet Høj (d. af pelsdyravler Lauge H.) og Knud Mogens Marker (s. af enkefru Agnes M., Bornholm).

Fødselsdage: 4. Fru Johanne Quvang, 60 år. + 9. Arrestmedhjælper Kristen J. Pedersen, Grønneg., 60 år. + 10. Fru Anna Iversen, Kronager, 50 år. + 10. Frk. Rosalie Roedahl, V. Strandg., 50 år. + 16. Enkefru Ane M. Jacobsen, Kongev., 80 år. + 18. Fru Ingeborg Christensen, Enghavev., 85 år. + 18. Arbejdsm. Karl Knudsen, Østerdige, 50 år. + 23. Textilarb. Gram Holt Larsen, Aldershvilev., 50 år. 28. Niels Ibsen, Alderdomshjemmet, 95 år.

Døde: 16. Frk. Andrea Andersen, Alderdomshjemmet, 87 år. + 26. Fru Anna Ibsen, Nørreg., 79 år.

 

 

1964

 

JANUAR

2. Det blev en rolig nytårsaften i Ringkjøbing  måske den roligste nogensinde. Regnvejret holdt folk fra gaderne, og nytårsskyderiet var mindre end tidligere, trods det hidtil største salg af fyrværkeri. + 3. RingkjøbingForeningen i København har fastlagt sit nytårsmøde til den 21. januar. Taleren bliver skoleinspektør Bøgner, Ringkjøbing, der vil fortælle om Ringkjøbing og dens historie. Der ventes stor tilslutning til denne aften, der holdes i Foreningen af 1860's lokaler på Nørre Vold 92. + 4. Det er i dag 20 år siden, Kaj Munk blev skudt. Aftenen før havde tyske håndlangere hentet Nordens daværende største dramatiker i præstegården i Vedersø, og om morgenen blev han fundet på landevejen ved Hørbylunde Bakker ved Silkeborg. Som sædvanlig var Vedersø Kirke fyldt ved helligtrekongersgudstjenesten. Provst Christiansen, Tim, talte om de tre vise mænd, og sluttede med at sige:  Kristendommen er ikke nogen garanti mod ulykke og nød, men Gud er nær, når vi mennesker er i nød, som han også var nær Kaj Munk, da han segnede på grøftekanten. Kaj Munk var Danmarks søn, og hans gerning var båret af forpligtelse over for Guds ord. Til stede ved gudstjenesten var fru Lise Munk og de tre sønner. + 7. I 1963 kun 18 borgerlige vielser i Ringkjøbing. Det er det laveste antal i mange år. + 10. Ca. 2750 selvangivelser udbringes i disse dage. + 14. »Det er en uret mod Vestjyllands ungdom, at den fortsat skal være nødt til at søge næring og bopæl østpå  og det er en uret mod øernes befolkning, at den skal bo fire gange så tæt som den jyske.« Således slutter redaktør Aksel Lassen en kronik i Berlingske Aftenavis. + Ringkjøbing Byråds første møde i det nye år indledtes med, at borgmesteren på byrådets vegne ønskede byen og borgerne et godt og lykkeligt nytår med god fremgang i fred og forståelse. +  15. Statsskatten af indkomsterne har i Ringkjøbing andraget 3.780.252 kr. og af formuerne 201.560 kr. Året forud lagde staten beslag på 3.041.546 kr. fra amtsbyen i indkomstskat og 206.428 kr. i formueskat. + 17. Tilfredshed med de vestjyske amatørers opførelse af »Brand« i Kloster Forsamlingshus. Den egentlige tilfredshed for Holmslandamatørerne ligger ikke alene i, at deres teater kan trække fuide huse. Tilfredsheden bunder lige så meget i, at de kan føle værdierne i de skuespil, de opfører. Det er en kendsgerning, som har overordentlig stor værdi i disse dage, hvor det går løs på amatørscenen i Kloster Forsamlingshus. + 23. H. Kornø, Rindum, har efter 44 års tjeneste trukket sig tilbage fra sin post som kasserer i Ringkjøbing Landbobank 1. januar. Bankens repræsentantskab har som kasserer udnævnt prokurist  G. Fomsgaard. Prokurist B. Møller er udnævnt til direktionssekretær og fuldmægtigene P. K. Schou Jensen og Arne Bjerg til prokurister. + I løbet af de sidste 4 år er antallet af motorkøretøjer i Ringkjøbing Politikreds steget med 36  procent.  Denne  stigning  skyldes  for  en stor  del  omshandelen  i   1962,  hvor  der  blev  indregistreret   1255 motorkøretøjer  det hidtil største tal i politikredsen. + 25. Ringkjøbing Roklub har nu påbegyndt en længe tiltrængt udvidelse af klubhuset ved Vonåen. Efter at have opnået dispensation fra forskellige bestemmelser, lykkedes det at få tilladelse til byggeriet kort før nytår, og det ventes færdigt til april. Udvidelsen omfatter en nybygning på ca. 100 kvm. Bygningen skal rumme opholdsrum, omklædningsrum, to baderum, telokale, toiletter og materialerum. + 27. Det er vådt at være vestjyde.  I hvert fald har Meteorologisk Institut nu fundet ud af, at Ringkjøbing amt er det amt i Danmark, hvor der årligt falder den største nedbør. Før var Ribe amt landets førende. + 28. Det nye sygehjem i Ringkjøbing vil i henhold til de laveste licitationstilbud komme til at koste  1,2 mill. kr., eller nøjagtigt 1.197.844 kr. + 31. På fiskeauktionen i Ringkjøbing oplevede man i går noget i retning af en bundnotering på skaller, der kun indbragte 5 øre pr. kg.

Sølvbryllup: 2. Pelsdyravler Herman Faurby og hustru, Smedeg.

Bryllup: 11. Frk. Alice Poulsen (d. af fisker P., Thorsminde) og slagter Richard Christensen (s. af telegrafbud W. C).

Fødselsdage: 4. Fru Sara Sand, Kongev., 75 år. + 10. Fru Sand, Smedeg., 65 år. + 12. Fru Johanne Møller, Tangsv., 70 år. + 18. Forretningsfører Peder Ledgaard, 60 år. + 19. Fru Anna Knudsen, Hoffgårdsvej, gift med kontorchef K., Kreditforeningen. + 25. Fru Karen Nielsen, V. Strandsbj., 60 år. + 26. Chr. E. Christensen, Godthåbsvej, 75 år. + 24. Fru Marie Jacobsen, Ved Fjorden 1, 80 år. + 31. Fhv. direktør, rentier J. Kr. Hebroe, Grønneg., 75 år.

Døde: 6. Fru Petrea Pedersen. + Fru Ellen Gade, Ved Fjorden 1, 81 år.

 

FEBRUAR

3. Orgel-Harmoniumsfabrikken i Ringkjøbing standser i den nærmeste fremtid sin virksomhed. Siden fabrikant Louis Andresen afgik ved døden den 23. november 1962, har fru Lina Andresen varetaget ledelsen af Ringkjøbingindustriforetagendet, og når hun efter moden overvejelse har anset det for mest praktisk at sætte punktum, er det ensbetydende med, at firmaet Johs. P. Andresen & Co. ophører. Orgelfabrikken var  en overgang med 5052 ansatte  i sin tid Danmarks største indenfor denne specielle branche, og den blev ikke alene landskendt. Der er i årenes løb eksporteret instrumenter fra den praktisk taget over hele verden. + 4. Ringkjøbing Idrætsforening kunne på generalforsamlingen fremlægge et flot økonomisk resultat for 1963. Trods betydelige udgifter kan foreningen i dag fremvise en bankbeholdning på 18.983 kr. Kun få sportsforeninger af samme størrelse som RIF kan fremvise så god en økonomi. + 5. Bestyrelsen for A/S Ringkjøbing Bank har vedtaget at ansætte kontorchef, civiløkonom Eiler Jacobsen, Finansieringsinstituttet for Industri og Haandværk, København, som bankens administrerende direktør fra  1. juni 1964. Bankens mangeårige leder, bankdirektør J. Asmussen, træder på grund af alder tilbage, men vil efter opfordring fra bestyrelsen fortsætte som kommitteret. Underdirektør Axel Nielsen, der har været ansat i banken siden 1950, indtræder samtidig i direktionen. + 6. Der synes ikke i Velling at være stemning for en sammenlægning til en storkommune, bestående af Velling, S. Lem, Ølstrup og No. Tendensen gik snarere i retning af, at det ikke har så stort hastværk med at tage stilling til spørgsmålet, og skal det endelig være, er der nok mere sympati for tanken om en sammenslutning med Ringkjøbing kommune. Disse »venlige følelser« er ikke helt ugengældte fra Ringkjøbings side. + 7. I morgen, lørdag, starter fastelavnsfestlighederne, og det er noget, børnene synes om. Der er da ikke noget sjovere end at klæde sig ud, rise far og mor søndag morgen og gå rundt og synge om mandagen, hvor det er skolefridag. Børnene på Ringkjøbingegnen bliver ikke snydt for fester og lejlighed til at slå katten af tønden. Søndag falder katten på Ringkjøbing Højskolehotel, hvor »Melodier, vi mindes« holder en stor børnefastelavnsfest. Mandag eftermiddag skal de små klædes ud. Her er det Ringkjøbing Husmoderforening, der har arrangeret gildet på Højskolehotellet. + 8. En ny Ringkjøbingproduktion indenfor byggeindustrien er i disse dage i sin vorden. På Ringkjøbing Cementvarefabrik A/S er man i færd med at indkøre et nyanskaffet, ret kompliceret maskinanlæg — til fremstilling af såkaldte Sandwichelementer, der såvel ved industri som privatbyggeri kan anvendes til både tagplader, etageadskillelser og til murudfyldning. + 12. Der var ca. 300 landmænd samlet på Højskolehotellet i Ringkjøbing i formiddag, da formanden for Ringkjøbingegnens Landboforening, gdr. Jens Bukholt, Lem, bød velkommen til den første mødedag i Landboforeningens traditionelle februarmøde. I dag, i morgen og lørdag, vil der blive seks foredrag. + 14. Ole Storm anmelder i dag en smuk opsat artikel på Politikens lederside jubilæumsbogen fra A. Rasmussens Bogtrykkeri og indleder med disse linjer: Hvem der på stedet kunne løse billet til Ringkjøbing og stryge af sted med det samme! Lysten til at rejse vestover for at indsnuse den allerførste forårsbrise fra æ hav melder sig med næsten uimodståelig styrke ved synet af Ib Andersens omslag til den smukke bog på 100 sider, som trykkeriet har udsendt i anledning af dets beståen i 90 år. Senere hedder det: Bogen er dejlig. Bare det at have den i hånden og bladre i den og se på Ib Andersens jyske tegninger af klit og åløb, plantager og de stråtækte rødstensgårde, der trykker sig i landskabet. Mon der sidder folk derinde bag de små ruder og spiser den Ringkjøbinske delikatesse, røget helt, med tollekniv og kniber sig en god dram til? + 17. Handelsministeriet har stadfæstet fundatsen for »Fabrikant Alfred Vilhelm Bildt og hustru, Ane Margrethe, f. Eskesens, Legat til hjælp og støtte for videreuddannelse for håndværkslærlinge og unge håndværkere i Ringkjøbing. Legatets kapital andrager 33.800 kr., renterne anvendes til hjælp og støtte for videreuddannelse af håndværkere, der har udstået deres læretid i Ringkjøbing, og i særdeleshed til sådanne, der er udlært i træbranchen. + Hvide Sandes fiskerflåde er blevet øget med en stor nybygning, en 26 tons kutter, bygget på Århus Skibsværft til fiskeskipper Peder Høy, Hvide Sande. Kutteren har fået navnet »Karen Marie Høy«, R I 124. + 25. Kommunens budget for 196465 blev forelagt til 1. behandling i byrådsmødet i aftes og viser gennemgående noget større tal end i foregående finansår. Overslagets balancesum er steget med 197.243 kr. eller med 6,1 pct. (Året før var stigningen 16,5 pct.). Der er anslået en stigning i skatteudskrivningen på 322.550 kr., fra 3.033.570 kr. til 3.356.120 kr. Heraf falder 2.935.020 kr. på personlig kommuneskat mod 2.646.470 kr. året før. + 26. Forårsfiskeriet er nu begyndt i Hvide Sande. Helt usædvanlig tidligt har rødspætterne vist sig på fiskepladserne i år. Som regel regner man først med at kunne fange rødspætter sidst i marts eller først i april, men i år er de kommet ca. 1½ måned før. + 27. Fra 1. marts er redaktør Robert Jensen, AmtsBladet, flyttet til AmtsBladets redaktion i Skive. Robert Jensen har virket i Ringkjøbing i 10 år. + 29. Når man er fyldt 13, begynder man at føle sig trykket af alderen. Det mener i hvert fald amtslæge for København og Frederiksberg, dr. med. Palle Hjort, Emil Chr. Hansensvej 2, Frederiksberg. Palle Hjort, der i mange år har haft sit virke i Ringkjøbing, hvor han har mange venner, er nemlig født på skuddagen og fylder 14 år den 29. februar. I virkeligheden er han 56. Men han er ikke ked af, at han kun har fødselsdag hvert fjerde år. Så kan man, siger han, selv vælge, hvad dag man vil fejre den. Eller man kan helt lade være. + På Ringkjøbing Isværk er der i den senere tid »indenfor murene« foretaget en udvidelse og modernisering af islageret, som bl. a. er blevet forsynet med et nyt maskinanlæg, ligesom der er udført et omfattende isoleringsarbejde.

Bryllup: 22. Frk. Birthe Lauridsen (d. af fru Malgaard L.) og bankass. Peter Hartvig Dahl (s. af gartner D.) + 29. Frk. Winnie Jacobsen (d. af fru glarm. Poul J.) og typograf Heine Johansen (s. af smedem. V. J., Allingåbro).

Fødselsdage: 14. Fru Kristiane Nielsen, Herningv., 70 år. + 21. Nørgaard Lauridsen, Godthåbsv., 80 år. + 21. I. P. Pedersen, Vellingv., 65 år. + 25. Fru Ane Kristine Nielsen, De gamles Hjem, 80 år. + 25. Fru Inger Kjeldsen, Kongshøjv., 80 år. + 28. Fru Anna Knudsen, V. Strandg., 50 år.

 

MARTS

2. Indtægterne i Rindum kommune er i år steget med 21,3 pct. Der skal udskrives 470.000 kr. i personlige skatter og 31.800 kr. i ejendomsskatter, hvilket er 62.000 kr. mere end sidste år. Beskatningsprocenten bliver 16 mod 16,8 sidste år. + Der er stor interesse for dans blandt de unge. Man så det lørdag aften, da Tove og Svend Aage Jacobsens Danseskole dansede af på Højskolehotellet. Salen var fyldt af forældre og pårørende, og de mange elever kunne næsten ikke være på gulvet. Aftenen formede sig som en opvisning, og det var imponerende, hvad eleverne havde lært i vinterens løb. + 6. På Ringkjøbing Landbobanks generalforsamling oplyste formanden Chr. Enggrob Christensen, at bankens virksomhed i det forløbne år har været særdeles tilfredsstillende, og den gode likviditet har tilladt banken at imødekomme alle lånebegæringer, hvor sikkerheden var i orden. Regnskabet udviser et overskud på 1.025.000 kr. Bankens samlede reserve nu er næsten 6V? gang så stor, som aktiekapitalen, hhv. 6.487 mill. kr. og 1 mill. kr. + Lands og regionalplanlægningen, en international flyveplads, udvidelse af kammerslusen i Hvide Sande, yderligere industriel udbygning, et gymnasium i Vestjylland for unge fra Ringkjøbingegnen og nordpå samt planerne om bevarelse af ældre bygninger og miljøet i Ringkjøbing var nogle af de betydningsfulde problemer, som blev belyst i aftes på Ringkjøbing Erhvervsråds årsmøde, hvortil Handelsforeningen, Haandværkerforeningen og Fællesorganisationen var medindbydere. Der var mødt over 100 deltagere. + 12. 1300 gymnaster var med i Ringkjøbing. Den største af de fire forårsopvisninger i Ringkjøbing amt fandt sted i Vesterhavshallen. 1. Hovedkreds havde samlet 1500 til opvisningen, der strakte sig fra fredag eftermiddag til søndag aften. + 14. Store og kostbare forsøg synes at danne baggrund for, at en stor del af Ringkjøbing Fjord om nogle få år kommer til at give plads til adskillige dambrug. Forsøg med opdræt af ørreder i fjordens brakvand er faldet så heldigt ud, at der er blevet stor rift om klitjorden på en næsten 30 km lang strækning på fjordens vestside. + 16. Ringkjøbing Turistforening har søgt nye veje i turistarbejdet. I tilslutning til den tidligere formand, Louis Rasmussens, ord »Turisterne vil have god, gammeldags, jysk mad« er turistforeningen gået i gang med at aktivisere vestjyder, der har plads og lyst til at give turister pension i sommertiden. Denne nye gren af turistsagen er først og fremmest møntet på de udenlandske turister. Det har altid været et ønske for turisterne at kunne tilbringe ferien under private forhold. Ringkjøbing Turistforening håber, at vestjyderne på denne måde vil slå et slag for den jyske turistsag. + Hjemmeværnskompagnierne 2600 og 2630 har holdt fest på Højskolehotellet i Ringkjøbing. Man havde damerne med. Kompagnichef Svend Aage Jacobsen indledte, hvorefter oberstløjtnant Thøgersen, Viborg, fortalte interessant om sine oplevelser ved FN styrken i Gaza. + Der har aldrig i Hvide Sandes historie været så lavvandet som nu. Slusemester Jørgen Jensen oplyser, at vandstanden søndag formiddag var 2,40 meter under daglig vandstand. + 18. På generalforsamlingen i aftes besluttede Ringkjøbing og Omegns Sportsfiskerforening at gøre forsøg på at købe eller leje et fiskevand på egnen med henblik på udsætning af bl. a. gedder. Interessen går i retning af en mergelgrav eller lignende, der byder på muligheder for sportsfiskeri. + Broen over gennemsejlingsslusen i Hvide Sande blev i går åbnet for trafik  en dejlig ny bro med en 7 m bred kørebane, hvor bilerne kan passere uden at skulle holde tilbage for modgående trafik. + 19. På generalforsamlingen i sygekassen i aftes, sagde formanden, P. Astrup Hansen, bl. a. i sin beretning: »Hvis alt havde gået, som vi havde forudset, ville vi have været nødt til at forhøje kontingentet for medlemmerne. Men udgifterne har været 34.525 kr. mindre end først antaget. Dette betyder ikke, at vi kan regne med et fald i vore udgifter. Sygehustaksterne kan stige, og en eventuel ny tandlægeoverenskomst kan medføre en væsentlig stigning. Reservefonden udgør nu 297.275 kr., der svarer til 50 pct. af de sidste 3 års gennemsnitsudgift. + 20. På Ringkjøbing Banks generalforsamling i går blev med stor majoritet vedtaget ændring af vedtægterne, som medfører omlægning af bankens ledelse, der fremtidig kommer til at bestå af et 20 mand stort repræsentantskab, en tremands bestyrelse plus direktion i stedet for som nu en bestyrelse på 11 medlemmer samt direktion. For banken har året været tilfredsstillende. Årets nettooverskud andrager efter foretagne afskrivninger til 211.000 kr. i alt 785.000 kr., hvilket tilligemed overførslen fra forrige år, 258.000 kr., giver 1.043.794 kr. Der udbetales 9 pct. i udbytte. Bankens reserver er ca. 4 mill. kroner overfor en aktiekapital på 1.500.000 kr. + 21. Vestjysk Eksportforening omsatte i 1963 i alt 61.776 kreaturer, idet der blev solgt 44.585 levende kreaturer og slagtet 17.191 kreaturer. Af sidstnævnte måtte 192 kreaturer kasseres. De fleste dyr blev leveret i Esbjerg, nemlig 19.445. Ringkjøbing leverede 17.132, Skjern 13.325, Ølgod 5.252, Lemvig 3.737, Ribe 2.030 og Skærbæk 855. + 24. I en tid, hvor næsten alting stiger, er det glædeligt at kunne konstatere, at beskatningsprocenten i Ringkjøbing i byrådets møde i går fastsattes uændret til 15,9  nu på 3. år — og den kirkelige beskatningsprocent også blev bibeholdt uændret på 0,9 for øvrigt i samme åremål.  Af skattekontorets opgørelse fremgår bl. a., at den samlede skattepligtige indkomst er 30.652.954 kr. mod 28.120.672 kr. året før, en stigning på 2.532.282 kr. eller 9 pct.  Udskrivningen af kommuneskat var ifølge budgettet 2.935.020 kr., men med en uændret beskatningsprocent på 15,9 bliver den 3.143.469 kr. Det overskydende beløb, 208.449 kr., andrager 7,10 pct. + 28. Fra den 1. april etablerer det rådgivende ingeniørfirma sig i det tidligere VJdemonstrationshus, Holmegårdsvej 4, Ringkjøbing, under firmanavnet Skyum, Karkov & Tønnesen. Firmaet vil være til disposition med alt vedr. rådgivende ingeniørvirksomhed. + 31. Det blev en lovende fodboldpremiere for Ringkjøbing RIF's serie I. Ikke alene vandt holdet 31 over Randers Freja, men i den første halve time blev der vist så gode takler, at der må imødeses en god sæson.

Bryllup: 22. Beskæftigelsesterapeut Lis Poulsen (d. af købm. S. P., Middelfart) og mejeriingeniør Egon Stræde (s. af Chr. S., Bymarken). + 26. Frk. Elin Kiilberg Strand, Aalborg og afdelingsleder Svenn Jensen, Aalborg (s. af vejform. O. D. J., V. Strandg.). + 26. Laborant Lis Pape (d. af købm. D. H. P.) og kontorass. Elis Mogensen, Lemvig (s. af E. M., Vinderslev).

Fødselsdage: 9. Politimester Karl FengerEriksen, Herningv., 65 år. + 9. Fiskehdl. W. Færgemann, Fjordvang, 50 år. + 12. Murermester Vågner Hansen, Kronager, 50 år. + 16. Inkassator Jens Pedersen, Smedeg., 65 år. + 18. Anton Hage Jensen, V. Strandg., 60 år. + 23. Christian Nielsen, V. Strandg., 70 år. + 25. Niels P. Nielsen, Bymarken, 80 år. + 25. Vejform. Peder Christiansen, Herningv., 60 år.

Jubilæum: 15. Forstanderinde, frk. Inger Merete Johannesen, 25 år ved Jydsk Telefon.

Døde: 3. Fhv. træhandler Peder Jensen, Vesterg., 92 år. + 7. Pens. baneformand Iver Chr.  Iversen, 91  år.  + 9.  Oberstløjtnant H.  C. Hansgaard, 78 år. + 9. Kontorass. Albert Madsen. + 30. Tankforvalter Jens Grønberg, Alkjærhøj, 44 år. + Jens J. Juelsgaard (tidl. Rkbg.) 82 år. + Vekselerer Erik Heiberg, Kbhvn. (tidl. Rkbg.), 75 år.

 

APRIL

1. Dagbladet modtog i dag fra ingeniør Magnus Jylland, Stillinge på Sjælland følgende telegram: For at fremme en industriel udvikling ved Ringkjøbing har jeg sendt ministeriet et forslag om at bygge forsøgsvis fem tidevandskraftstationer samt en havn i fjorden og et magniumudvindingsanlæg ved Holmsland Klit ved hjælp af kapital fra udlandet. Er det en aprilspøg eller alvor? + For en købesum af en halv million kroner har beboerne i Hvide Sande 1. april overtaget Hvide Sande Elværk. Elværksejer N. S. Kaalund, af hvem man har købt værket, fortsætter som driftsleder. + Thorkild Møller, Hotel Ringkjøbing, har i Esbjerg bestået eksamen som tjener og erhvervet svendetitlen med 1. karakter og bronze. Den afsluttende bedømmelse fandt sted på Hotel Esbjerg. + 2. 6 murerlærlinge har aflagt svendeprøve og fik i går deres svendestykker bedømt. De bestod med følgende resultater, 3 fik tilkendt bronzemedalje og 3 ros. De nye murersvende er: Ejlif Mogensen (Kirkgaard & Tarpgaard, StabyVedersø), Niels Juul Rasmussen og Svend Jensen (begge hos Rudolf Spaabæk), som har fået bronze. Jens Ditlev Nielsen (E. Astrup Hansen), Kurt Martinussen (Haubjerg Madsen, Hover) og Anders Chr. Christensen (Bjerre Pedersen, Hvide Sande) fik bronzemedalje. + 3. Den meget omfattende modernisering af Ringkjøbing Skole, der blev begyndt for 3 år siden, er nu endelig snart færdig. I går var der rejsegilde på den sidste afdeling, bibliotek, læsestue, lærerværelse samt administrationskontorer. + 4. Venstres Ungdom for Ringkjøbingegnen valgte i aftes på geneforsamlingen en ny formand. Journalist Aksel Hansen ønskede at træde tilbage, og nyvalgt blev Chr. Hedemark, Rindum. + 6. To Ringkjøbingdrenge, den 13årige Søren Madsen og den 10årige Kingo Tang, var i går formiddags så heldige at fange en stor laks ud for Sorte Bakker, de var fra morgenstunden taget på fisketur med et flynderned uden at ane, at de skulle få en 12 kg laks i nettet. Landingen fandt sted efter en dramatisk kamp. + I Handelsskolen er eksamen i fuld gang, og i denne måned skal 155 elever til afsluttende eksamen i 15 fag. + 9. Vor ældste og mest kendte fodboldspiller, murermester Jens Christian Hansen, Rindum, fylder 79 år og fortæller om de store fodboldkampe i 1904, 1905 og 1906, hvor vi vandt Jyllandsmesterskabet og dermed vandt den store bronzelur, der stadig er i Idrætsforeningens eje. + Ringkjøbing går nu støt frem, der er nu 5052 borgere. Befolkningstallet var 1. januar 5015. + 13. Storken kom til Rindumgaard kl. 12 i dag. Gennem mange år var det tradition, at den kom til Rindumgaard den 9. april, sidste år kom den først den 12. april. + 14. Erhvervsoplysningsmødet i Vesterhavshallcn blev en succes. Op mod 1000 mennesker, flest unge, men også forældre, mødte op for at blive orienteret. En række erhvervsrepræsentanter var placeret ved 56 borde  hvert fag sit bord  der blev spurgt og givet mange oplysninger. + En af vestkystens store, gamle mænd, formand for Hvide Sande Fiskeriforening, sognefoged Otto Hejde Sørensen, Haurvig, døde i går på amtssygehuset i Ringkjøbing. Med ham har Hvide Sande og hele det vestjyske fiskerierhverv mistet en mand, hvis utrættelige indsats i en meget lang årrække har været af den største betydning. Han var en ener. Den trofasthed og energi, han udfoldede til gavn for sine medmennesker og sin egn, var helt usædvanlig, og han løste store opgaver. + 15. Repræsentantskabet for Ringkjøbing Bank har valgt konsulent Baunbæk Knudsen til formand og direktør Peder Hansen, Lem, til næstformand. Til bestyrelsen er valgt propr. Laurids V. Sørensen, Hee (formand), boghandler N. P. Holm, Ringkjøbing (næstformand) og gdr. Jens Aarup, Holmsland. + 16. Borgerforeningen holdt i aftes generalforsamling. 30 medlemmer havde givet møde. Formanden, bagermester Louis Bredahl, aflagde beretning og omtalte festen med damer sidst i januar. Medlemsantallet ved udgangen af marts var 141. + 17. Kommunen har købt orgelfabrikbygningen på St. Blichersvej. Det er ikke afgjort, hvad bygningen skal anvendes til. Der er totre muligheder under overvejelse. + 22. Chefredaktør Jørgen Antonsen, Ringkjøbing, Amts Dagblad, har modtaget udnævnelse til ridder af Dannebrog. + 23. Fiskeriet i fjorden lader meget tilbage at ønske. Det skulle være den store sæson for sildefiskeriet, men der er ikke mange, og når priserne ligger på 25 øre pr. kg, kan fiskerne næsten lige så godt levere de store fine sild til sildemelsfabrikken. + Foråret er inde, hvilket alt ude i naturen tilfulde bekræfter. I dag sprang den første bøg ud i lunden ved Rindumgaard, og egen følger lige efter. I haverne er der trods den lange tørke stærk vækst i løgvækster og stauder. Buske og træer står snart helt grønne. + 25. Viceskoleinspektør Mikael Hagbard fylder 75 søndag og kan se tilbage på 45 års lærergerning ved skolen. For Hagbard gælder det, at han er en agtet mand, en elsket lærer, som de mange, der har været hans elever, i dag mindes med taknemmelighed og glæde. Han var en dygtig og retfærdig lærer, en myndig pædagog, der uden vanskelighed opretholdt den disciplin, uden hvilken et skolearbejde ikke lykkes. Han er blandt det kuld af »gamle« lærere, der var med til at give Ringkjøbing Skole ry. + 27. Manufakturhandler Johs. Jensen, Bredgade, har den 28. april 25 års forretningsjubilæum. Johs. Jensen kommer fra Svendborg. Efter nogle år i Esbjerg købte han forretningen i Bredgade. + Der var mødt mange mennesker til generalforsamlingen i Turistforeningen. Formanden, bogtrykker Holger Rasmussen, aflagde beretning. 1963 blev en god sæson med mange turister. Fra hoteller, campingpladser m. m. meldes om rekorder. På turistbureauet var der travlt  enkelte dage nåede man op på 300 ekspeditioner. Det er stadig svenskere, nordmænd og tyskere, der dominerer sommerlandet, men antallet af englændere, hollændere og franskmænd er stigende.  Flere møder og kongresser har været holdt.  Sommerhusudlejningen har indbragt ca. 14.000 kr., en fremgang på ca. 4000 kr. På campingpladserne i Ringkjøbing, Søndervig, Nr. Lyngvig, Nymindegab og Vedersø var antallet af overnatninger i 1962 54.907, medens det i 1963 var oppe på 91.412, en fremgang på 36.505. + Arkitekt Ejvind Draiby, der nu er flyttet til Ringkjøbing, redegjorde i aftes for sine planer for den nystiftede forening til bevarelse af Ringkjøbing bys særpræg i forbindelse med generalforsamlingen i turistforeningen. Foreningens formål er at bevare gamle bygninger, gademiljøer og huse med karakteristiske særpræg, og midlerne skal skaffes ved kontingent fra medlemmerne, tilskud ved evt. køb, istandsættelse og salg af ejendomme og ved arrangementer, som bestyrelsen måtte ønske det. Arkitekt E. Draiby sagde: Det er på høje tid, der gøres noget, hvis Ringkjøbing by skal bevare sit særpræg, hvortil bogtrykker Louis Rasmussen føjede: Selv om jeg er ved at blive en af byens ældste, er jeg stadig glad for fremgang, men jeg er lige så glad for ai se, at der gøres noget for at bevare den by, som jeg holder meget af. Mon ikke de fleste tilslutter sig ønsket om, at den nystiftede forening må få held til at gennemføre sit arbejde til glæde for både os og vore efterkommere?

Guldbryllup: 24. Marius Kokholm og hustru, V. Strandsbjerg. Sølvbryllup: 15. Dyrlæge P. Spaabæk og hustru, Grønnegade 15.

Bryllup: 19. Frk. Tove Nielsen (d. af postbud H. N., Isenvad) og snedkersv. Villy Reinhardt Petersen (s. af arbm. V. P.).

Fødselsdage: 4. Rentier Viggo Hansen, Bavnshøj, 75 år. + 4. Søren Jensen, Herningvej, 75 år. + 6. Måleraflæser Svend Nielsen, Bavnshøj, 50 år. + 14. Fru Anna Sørensen, Vesterg., 65 år. + 17. Anton Steiner, Vesterg., 75 år. + 26. Viceskoleinspektør M. Hagbard, Kongev., 75 år. + 26. Massør Richard Haakonsen, Ø. Strandg., 60 år. * 29. Vognm. L. Laugesen, Chr. Hustedsv., 70 år.

Jubilæum: 1. Bankdirektør J. Asmussen, Ringkjøbing Bank, 50 års jubilæum. + 1. Manufakturhdl. Johs. Jensen, Kontantforretningen, 25 års jubilæum. + 1. Overbaneformand Martin Holm, Nørredige, 25 års jubilæum ved Statsbanerne.

Døde: 6. Fisker Julius Stræde, V. Strandg., 77 år. + 26. Johanne Margr. Jensen, Reberbanen. + 28. Hans Bøndergaard. + 28. Kristian Frandsen Damgaard. + Driftsbest., cand. polyt. S. A. Sørensen, Birkerød (tidl. Rkbg.) 84 år. + 30. Typograf Chr. Pedersen, 73 år.

 

MAJ

1. Den afsluttede forsøgsrække med udsætning af ørreder i Ringkjøbing Fjord har vist, at yngelen trives godt i fjorden, efter alt at dømme kan det betale sig at sætte ørredyngel ud. Den ny forsøgsrække, der påbegyndtes i går, vil formentlig kun yderligere bekræfte de første forsøgsresultater. Udsætningen foregår fra Havnen og ledes af biologerne overassistenterne Knud Nielsen og Gabriel Sørensen, Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser. Der blev udsat 1000 2årige ørreder og 1000 1årige. Stor interesse knytter sig til udsætningen af den 1årige yngel. Klarer den sig godt, vil det være en god forretning, da 1årige kun koster det halve af, hvad man betaler for 2årig yngel. + 2. Fortrinlig Christian Dyekjær malerudstilling. Den, der de senere år har haft mulighed for at følge Christian Dyekjær, kan ikke undgå at bemærke en næsten rivende udvikling. Sat lidt hårdt op kan hans karriere som maler karakteriseres således: Først blev han Charlottenborgudstiller  så blev han kunstner. + 5. I anledning af 19årsdagen for Danmarks befrielse nedlagde repræsentanter for den gamle modstandsledelse, som i tidligere år, blomster med bånd i frihedskampens farver på grave, hvor modstandsfolk og soldater fra 2. verdenskrig hviler. + 8. Hvide Sandekutteren »Livadia« landede i dag på auktionen en stør på 90 kg, en af de største, der er taget på Vestkysten. + 9. Den vestjyske flyveplads, som ønskes i Stavning, bliver stadig dyrere. I første omgang regnede man med, at det ville koste 225.000, arealkøbet medregnet. Derefter begyndte flyvepladsudvalget at arbejde med projekter, hvoraf det lille ville koste 425.000 kr., og det store 800.000 kr. I går kunne formanden for flyvepladsudvalget, Jørgen Andersen, på mødet oplyse, at der nu kun er en udvej, det store projekt til 800.000 kr. + 9. Trykkerlærling Eigil Flindt (hos A. Rasmussens Bogtrykkeri) har fra bogtrykfagskolen i Århus fået tildelt ros for flid og godt arbejde. + Glarmesterlærling John Thomsen har bestået svendeprøve med hædrende omtale. Han er udlært hos glarmester Poul Jacobsen.  +  12. Tungerne er her. De står med næsen helt op til klitterne, fastslår en Hv. Sande fisker. Det er bare godt vejr, vi venter på. Sådan er den almindelige vurdering af udsigterne for tungesæsonen i år blandt fiskerne. + Byrådet tiltrådte i sit møde socialudvalgets forslag til omlægning af alderdomshjemmets haveanlæg samt gade og vejudvalgets indstilling om indretning af en offentlig parkeringsplads på hjemmets grund. + Ved Ringkjøbing kommunale skolevæsen ansattes i byrådets møde følgende, Erik Jensen og H. Valdbjørn Christensen som aspiranter i fast lærerstilling, Erik Lorentzen og Jens Ole Jensen som timelærer, Inge Norup og Marie Vandahl som timelærerinder. + Vedr. indenrigsministeriets tilladelse til, at kommunen erhverver den tidl. orgelfabrik, meddelte P. K. Nielsen, at samtykket er givet på vilkår af, at 190.000 kr. er købesummen.

Bryllup: 16. Kontorass. frk. Grethe Lodberg Hagde, Sønderborg (d. af overpostbud P. H.) og elmontør Kjeld Olesen, Sønderborg (s. af montør V. O., Bredebro). + 16. Frk. Jette Dalentoft (d. af realskolel. B., Åbyhøj) og slagter Arne Skriver (s. af kirkegårdsgartner A. S.). + 16. Karen Marie Terp, Marthav., Holbæk og Oluf Sørensen, Marthasv., Holbæk. + 17. Anette Christensen (d. af gdr. C, Grimstrup) og Carl Johan Feddersen (s. af blikkensl. J. C. F.). + 17. Teknisk tegner Sonja Pedersen (d. af frisørm. S. Aa. P.) og typograf Bent Nielsen (s. af enkefru N., Herning). + 9. Frk. Agnethe Øllgaard Jensen (d. af fabrikant Aage Ø. J., Lem St.) og ekspedient Kurt Lysgaard Færgemann (s. af fiskehdl. F.). + 10. Ekspeditrice frk. Solveig Thomsen (d. af skomager Chr. T.) og malersvend Benny Hansen (s. af afd. fru J. H., Skjern). + 30. Frk. Tove Hansen (d. af Karen H.) og revisorass. Erik Olesen (s. af togfører S. O., Herning). + 16. Frk. Mona Pedersen (d. af K. P., Meldskiftet) og glarmester Erik Gadgaard (s. af M. G.).

Fødselsdage: 6. Missionær J. Stouby, Silkeborg (tidl. Rkbg.), 65 år. + 10. Hans Haakonsen, Vesterg., 65 år. + 18. Fru Astrid Mærsk, Kirkev. 15, 70 år.

Døde: 8. Blikkenslager Peter Bank, V. Strandsbjerg, 79 år.

 

JUNI

3. Ringkjøbing følger med på mange områder. Bowlingspillet holder sit indtog på fredag. Da åbnes banerne på restauration Morten P. i Vester Strandgade. + Overbetjent af 1. grad ved ordenspolitiet i Ringkjøbing, Jørn Godt, kan søndag den 7. juni markere 25året for sin ansættelse ved politiet i Ringkjøbing. Overbetjent Godt er meget afholdt i sit distrikt for sin rolige, beherskede og forstående fremtræden, og han er værdsat for sin tjenstlige dygtighed. + 6. Grundlovsfesten på Schuberts Minde havde samlet ca. 1400 deltagere. Forstander Kjærgaard Jensen indledte, og pastor Gelardi Mikkelsen, Fredericia, holdt festtalen. Lemvig FDF underholdt forsamlingen med musik. + 12. Ringkjøbing Fjernvarmeværk afleveres officielt i dag. Samtidig markeres afslutningen af 1. byggeafsnit, hvor ca. 80 pct. af samtlige ejendomme forsynes.  Til nu er i alt tilmeldt 530 boliger med godt 146.000 kbm. opvarmet rum. + 13. Tungefangsterne ved Vestkysten er i år ikke så store, som de har været tidligere, men priserne er gode. Inden for den sidste uge har prisen på urensede tunger hyppigt sneget sig over 10 kr. pr. kg. + 16. På Landsjagtforeningens årskongres i Odense valgtes assistent Svend Aage Faurbye, Ringkjøbing, til næstformand. + I eftermiddag ånder eleverne i afgangsklasserne på Ringkjøbing Skole lettet op, for eksamen er overstået  og endda vel overstået. Skolen kan allerede nu oplyse, at alle elever har bestået. + 17. De nye veje i Rindum får nu navneskilte. Samtidig indføres dagrenovation i Rindum fra 1. juli. + 18. Mergelleverancerne fra Vestjyllands Mergelforsyning steg i 1963 7000 kubikmeter i forhold til 1962 til trods for det regnrige efterår, oplyste formanden for mergelforsyningen, gårdejer l Trier Høj, Vostrup. + Ringkjøbing kommunes årlige udflugt for pensionister og andre ældre borgere i byen gennemførtes ved hjælp af 45 privatbiler samt to busser, foruden bilernes førere var der 208 udflugtsdeltagere. + Ringkjøbing Skole holdt i aftes en festlig translokation for alle fem afgangsklasser på Højskolehotellet under overværelse af forældre, lærere m. fl., der var ca. 300 til stede. Efter at stadsskoleinspektør Chr. Christensen havde indledt, blev forsamlingen underholdt af skolens sangkor. Musikhandler Vejen Larsens sang om Ringkjøbingpigen blev sunget for tre stemmer. Det lød meget smukt, og såvel Vejen Larsen som lærerparret Gorm Jacobsen og koret høstede stort bifald. Borgmester J. DalgaardKnudsen holdt festtalen til de unge. Han mindede dem om, hvor dyrt undervisningsapparatet er. Mange vil spørge, hvorfor der ofres så store summer på vor undervisning, men det er nødvendigt, for tiden kræver, at I unge kan noget. Det er for at gøre jer til dygtige og gode mennesker. Den dag, I går ud af skolen og begynder som samfundsborgere, må I være en gevinst for vort samfund og ikke en byrde. Hvis I foruden at være dygtige stræber efter at være gode mennesker, er meget nået. + 26. Boligministeriet har nu givet grønt lys for opførelse af Ringkjøbing Boligforenings tredje karré på Damtoften ved Vellingvej. Der bliver 24 pensionistboliger. 12 2værelses og 12 1værelses lejligheder. + 27. Et fingerpeg om den omfattende vestjyske sommerhusudlejningsvirksomhed giver antallet af huse under Turistforeningen for Ringkjøbing og Omegn. Af det samlede tal på 1300 ligger ca. 380 inden for denne forenings område. + 29. Næsten overalt i Vestjylland er der udsigt til en stor høst. Sjældent har afgrøderne stået bedre ved midsommertid end i år. + Turistkoncerten i Ringkjøbing Kirke i aftes samlede god tilslutning, man så en del turister. Aftenen var den kun 15årige Frode Stengaards, organist i Hvide Sande. Han spillede orgelværker af Bach og gjorde det så dygtigt, at man ikke kan give ham ros nok. Desuden var der solosang af Karl Johan Klinge, der smukt sang Haydnsange og danske sange. + Rådhusbetjent, fru Anna Stengaard, fratræder i dag sit virke ved rådhuset gennem henved 36 år. I formiddag afholdtes en højtidelighed for hende i byrådssalen, og der deltog adskillige af kommunens funktionærer. Borgmester J. DalgaardKnudsen overbragte fru Stengaard en hilsen fra amtmanden, som var forhindret i at deltage, og udtalte bl. a.: »Der er gået omkring 36 år, siden De gik ind i Deres tjeneste her, som De har passet godt i de mange år, og det er mig ikke blot en glæde, men en ære, at sige Dem hjertelig tak på amtsrådets og byrådets vegne. Vi ved, at arbejdet ikke har været nemt for Dem, idet der tillige har været byrder i form af sygdom og andet. Idet borgmesteren gentog ønsket om en lykkelig tid for fru Stengaard og hendes datter, overrakte han som afskedsgave fra amtsrådet og byrådet et sølvfad med inskription.

Bryllup: 27. Damefrisør, frk. Kirsten Flytkjær Hansen (d. af N. P. F. H., V. Strandsbj.) og seminarieelev Per Vestergaard Andersen (s. af murer V. A., Næsbjerg).

Fødselsdage: 4. Ejvind Hansen, V. Strandg., 50 år. + 6. Hans Sand Bloch, Enighedsv., 65 år. + 15. Fru Kirstine Jonassen, Godthåbsvej, 70 år. + 24. Fru Dinna Sørup, Mellemg., 75 år.

Døde: 1. Anna M. K. Christensen. + 14. Otto Grydgaard. + 21. Jenny Bøggild Hansen.

 

JULI

2. Arkitekt Draiby har tilbudt kommunen at lade en af sine ejendomme i Vestergade, nr. 7, nedbryde og at udlåne det bagved liggende haveareal til parkering. Fra kommunens side blev tilbuddet modtaget med kyshånd, ikke mindst fordi torvet i de senere år med den stadig stigende turiststrøm har været nærmest overfyldt af parkerede biler. + 3. En af byens borgere havde i går begivet sig til Højskolehotellet for at kigge nærmere på de effekter, der skulle sælges på løsøreauktionen. Manden havde fattet interesse for en musikteoretisk bog og tog den i hånden for at studere den nærmere. Den viste sig at være uopskåren, og da Ringkjøbingenseren vendte og drejede den lidt, faldt der noget ud af den. Det var en overraskelse: en bankbog med et indestående på godt 20.000 kr. Bogen var blandt nogle ting, som var sat til auktion af boet efter en afdød Ringkjøbingborger. Han havde utvivlsomt ment, at det uopskårne musikværk var et godt gemmested for bankbogen. Den blev omgående af finderen overgivet til en tilstedeværende politimand og leveres nu tilbage til boet. + 4. Urmager Halvor Holms Ferielegat, der skal gå til urmagerlærlinge, er i år tildelt Ringkjøbings eneste urmagerlærling, Holger Johnsen, søn af guldsm. C. Johnsen. Han fik hele fire rene ug'er ved de afsluttende prøver. + På kødfoderfabrikken Vestjyden i Rindum er der med henblik på en forøgelse af kapaciteten iværksat et større projekt, omfattende en betydelig udvidelse af de bestående bygninger. + 7. Byrådet vedtog på sit møde i aftes, at der måtte bruges 76.700 kr. til reparation af havnepieren og 125.800 kr. til veje. + 8. I en nyopført arbejdshal på Nordsøværftet er opstillet en pressemaskine. Det er en elektrohydraulisk pladepresse af hollandsk fabrikat. Dens vægt er en halv snes tons, den kan give et tryk på 150 tons. Den ny kæmpepresses opgave bliver at presse klædningsplader til værftets skibe. + 9. Danmarks kongepar og prinsesserne Benedikte og AnneMarie fik en hjertelig modtagelse i Ringkjøbing i dag. Byen var flagsmykket og blomsterdekoreret, byens borgere på gaderne og børnene vinkede med små dannebrogsflag til den kongelige familie. F.n frisk, vestjysk brise lod de mange flag folde sig smukt ud, og solen fik de røde og hvide farver til at stå klart. Præcis kl. 11,35 kørte de kongelige gæster op foran Ringkjøbing Museum. Kong Frederik sad selv ved rattet med dronning Ingrid ved sin side i kongens Bentley, der i det fine vejr havde nedslået kaleche. Bag majestæten kørte de to prinsesser i dronningens Jaguar. Mange af byens og egnens borgere var mødt op for at hylde de kongelige ved museet. Børnene vinkede med flag og råbte hurra, da bilerne fra Herningvej kørte frem foran museet. Amtmanden udbragte et 9foldigt leve for de kongelige. Efter at første vers af kongesangen var sunget, præsenterede amtmanden borgmester J. DalgaardKnudsen og frue samt embedsmændene, hvorefter borgmesteren præsenterede byrådets medlemmer og museumsbestyrelsens medlemmer. Borgmesterinden overrakte dronningen blomster, og i klædelige Ringkjøbingdragter overrakte to Ringkjøbingpiger: Karen Vium Jensen og Karen Sørensen blomster til prinsesserne. Borgmesteren sagde i sin velkomst, at kongefamilien måtte tage fremmødet af de mange voksne og børn som et udtryk for, hvor hjerteligt man byder de kongelige velkommen til Ringkjøbing. Borgmesteren beklagede, at tronfølgeren ikke kunne være med ved besøget og bad majestæterne om at tage en hilsen med til tronfølgeren. I museet blev der forinden rundgangen serveret en forfriskning, hvorefter de kongelige gæster blev forevist museets sjældne samlinger. Netop som byens rådhusur og kirkeur slog 12 kørte de kongelige fra museet gennem den flagsmykkede by til frokost på amtmandsgården Rindumgaard. På turen gennem byen blev de kongelige hilst af vinkende og hurraråbende vestjyder, der havde taget opstilling på fortovene langs ruten gennem Bredgade og Nygade. De kongelige smilede og vinkede igen. På Rindumgaard modtog amtmanden og amtmandinden gæsterne. I frokosten deltog foruden de kongelige gæster og hofdame, fru Lise Wolf, orlogskaptajn K. Alsen og kommandørkaptajn J. Munck. Repræsentanter for by og amt: Borgmester J. DalgaardKnudsen, politimester K. FengerEriksen, chefredaktør J. Antonsen, bogtrykker Louis Rasmussen, boghandler N. P. Holm, fhv. dommer I. C. Christiansen, pastor A. C. Huus, Årgab, amtsrådssekretær G. BrandtPedersen, amtsvejinspektør P. B. Mortensen, amtsrådsmedlem Carl Pedersen, Vildbjerg, amtsrådsmedlem Thomas Andersen, Lergrav, amtsrådsmedlem Børge Herping, Dybe, sognerådsformand Ejnar Petersen, Ulfborg, gdr. Jens Bukholt, Lem, og købmand A. Bojsen, Ringkjøbing. Ved frokostselskabet på Rindumgaard havde bogtrykker Louis Rasmussen, Ringkjøbing  traditionen tro  røget helt med til majestæten. Da kongen hilste på bogtrykkeren, mindede kongen om, at det var nogle år siden, han sidst havde fået røget helt. Bogtrykkeren kvitterede straks med at overrække en pakke med de typiske Ringkjøbingfisk. I tilgift fik dronningen den smukke bog om »Det vestjyske Vejr«. Begge gaver blev modtaget med glæde, og bogtrykkeren måtte love dronningen endnu en bog med Povl Christensens træsnit! Dronning Ingrid bar ved Ringkjøbingbesøget en blå kjole og hat samt en turkisfarvet frakke  en farvesammensætning, som mange kvinder ville vige tilbage for. Men med dronningens sikre smag og farvesans virkede den noget usædvanlige sammensætning elegant. Også prinsesse Benedikte var i turkisfarvet frakke, dog mere over i det lyseblå. Prinsessen bar en nethat i samme farve. Prinsesse AnneMarie så yndig ud i lys, næsten hvid frakke med rød hat og hvide sko. Kongefamilien fik den barske vestenvind at føle under besøget i Hvide Sande. Trods blæsten brød de kongelige det planlagte program og vandrede 400500 meter gennem klitterne ud til den ny mole — mens sandet føg om selskabet. I sin velkomsttale på Hvide Sande Skole mindede sognerådsformand Jørgen Jørgensen om, at det var 10 år siden, majestæterne sidst havde været i Hvide Sande. Hvide Sande er en lille by med 1700 indbyggere, sagde Jørgen Jørgensen. Det hele er vokset frem siden 1931; og siden Deres majestæter sidst var her, er der sket en række forbedringer. Vi har fået bygget molen, som sikrer, at der altid er vand nok under kølen. Ja, nok til at Deres majestæter i fremtiden kan sejle hertil i kongeskibet, føjede Jørgen Jørgensen til. En bemærkning kongeparret synligt glædede sig over. + 14. Sommervejr og turister hører uløseligt sammen. Det har de sidste dages solskin vist med så stor tydelighed, at fortvivlede hotelejere og andre turistværter har ladet umiskendelige glædesudbrud stige op mod den blå sommerhimmel, der med et slag har forvandlet det i regntunge skyer indhyllede sommerland til et sydende ferieparadis. + 15. Mange turister søger en stille stund i Ringkjøbing Kirke og bliver interesseret i at vide noget om dens historie og udsmykning. Dette hidtidige savn er nu blevet afhjulpet ved menighedsrådets og pastor Engmarksgaards hjælp. Der er kommet et lille hæfte på 12 sider med en kort beskrivelse af kirkebygningen og dens inventar og med nogle smukke fotografiske illustrationer. + 18. Der var stor aktivitet fra morgenstunden i dag på dyrskuepladsen ved havnen. Udstillerne mødte i god tid med dyrene, og næppe var de mødt, før dommerholdene gik i gang med at bedømme de lange rækker af vestjyske avlsdyr. Det var det mest ideelle dyrskuevejr allerede fra de tidlige morgentimer: Solskin og en frisk brise gjorde vejret behageligt for såvel mennesker som dyr. Dyrskuet blev en publikumssucces. 3500 betalende gæster besøgte skuet  1000 flere end i 1962. I sin tale ved dyrskuefrokosten slog dyrskuets og Ringkjøbingegnens Landboforenings formand, Jens Bukholt, Lem, til lyd for en sammenlægning af landbo og husmandsforeninger. Han udtalte bl. a.: Samarbejdet mellem foreningerne går godt ved dyrskuer og andre steder. Men det er ikke nok med samarbejde om disse ting. Tiden er snart inde til at de to foreninger må finde sammen. Det er muligt, der er noget, der skiller os; men der er mere, der samler. Lad os se på det, der samler — og lade det andet ligge! Jens Bukholt rettede en tak til forskellig side. Han takkede Ringkjøbing Byråd for aldrig svigtende velvilje over for dyrskuet.  Vi har aldrig bedt byrådet om noget, uden at vi har fået vore ønsker opfyldt. Han sagde videre, at man på egnen glæder sig over den udvikling, Ringkjøbing by er inde i:  Ringkjøbing har måske nok været lidt langsom i optrækket. Men med det tempo, der er på herinde nu, vil byens udvikling snart overstige andre vestjyske byers. + 21. Asfaltballet på Ringkjøbing Torv i lørdags, der holdtes i forbindelse med dyrskuet, havde samlet over 1200 dansende, mens lige så mange stod uden for afspærringen og så til. + 23. Grundudgravningen til en ny industribygning på Ringkjøbings industriareal er påbegyndt til firmaet P. Hensgen & Sønner, Etiketog Båndvæveri. Byggeudgifterne, incl. maskiner, bliver ca. trekvart million kroner. En far og to sønner, hhv. Paul, Gert og Max Hensgen, der alle er tekstilingeniører, står bag det ny firma, der flytter til Ringkjøbing fra København. + 24. Hvide Sandekutteren »Very« er i morges kommet i havn med en kvæstet fisker, Henrik Mogensen, Ringkjøbing, der i går eftermiddag kom til skade om bord på kutteren, som fiskede 90 sømil af Hvide Sande. + 25. Hindø i Stadil Fjord var sidste efterår skueplads for øvelsen operation »Sandorm«, hvor danske flyversoldater skulle demonstrere deres evne til at overleve på en øde ø, med utilstrækkelige rationer af fødevarer. I år kan flyvestationerne ikke lade deres piloter springe ud med faldskærm over det ubeboede område i Stadil Fjord  Hindø er nemlig blevet landfast. En bro forbinder nu øen med Agersbæk ved Hee  over det kun få meter dybe »vad«. Broen er ca. 300 meter lang. Den hviler på betonpiller med kun få meters mellemrum, solidt forankret i den bløde fjordbund. + 29. Selv om næsten alt i Vestjylland for øjeblikket er ferie, turister eller turistarbejde, kommer her dog også folk udelukkende for at arbejde. Således har kunsthistorikeren og tolken Erik Horskjær boet et par dage på Hotel Ringkjøbing, hvorfra han er kørt ud for at se på vestjydske kirker som et led i sit arbejde med det 14 binds værk om danske kirker. + Den ny mole i Hvide Sande er nu færdigbygget, og blev officielt afleveret af entreprenørfirmaet Stürup og ProschJensen, af den mere end 80årige ingeniør ProschJensen, der også byggede havneanlægget i Hvide Sande i 1931. Fra V.B.V. var mødt overingeniør Otterstrøm, København, og distriktsingeniør A. Møller, Ringkjøbing. Molen, der er 540 meter lang, blev påbegyndt i april 1961. Med den nye mole er et af de største  om ikke det største problem løst for fiskerne i Hvide Sande. Molen har forlængst bevist, at den gør sin gode virkning til gavn for fiskerne og fiskeriet fra Hvide Sande i det hele taget. + 31. Nogle medlemmer af Handelsforeningens juleudvalg har optrådt som »forskønnelsesudvalg«. Man har foretaget vandringer i byen og set på smukke ting. Udvalget er suppleret med en repræsentant for Ringkjøbing Havekreds. Målet er forskønnelse af byen, ikke mindst ved smukke blomsteranlæg og velholdte haver. Udvalget måtte flere gange udtrykke sin beundring for privates sans for blomsterskønhed, men også kommunens indsats måtte anerkendes. I mange andre byer giver kommunen opmuntringspræmier til borgere, der er med til at gøre byen smukkere. Foreløbig har byens handelsforening og Ringkjøbing Havekreds tildelt en lille præmie. Den tilfaldt Karl Enevoldsen, Gulf Servicestation, Herningvej, han og hans medarbejdere har skabt et smukt anlæg omkring servicestationen. Det er velholdt på alle årstider, og i øjeblikket fremtræder det i gult og blåt. + Handelsforeningens bestyrelse har fra 1. august ansat handelsskolelærer Claus Clausen, Holstebro, som forstander for Handelsskolen, og undervisningsministeriet har i dag meddelt godkendelse heraf. Der var seks ansøgere til stillingen.

Bryllup: 11. Frk. Kirsten Jørgensen, Viborg, og mekaniker Niels Sivert Bjerregaard. + 18. Frk. Jette Lykke Andersen, Hårby (d. af Chr. A., Rindum) og typograf Per Løager Thomsen, Hårby (s. af P. T.). + 25. Stud. pharm. Anne Else Brink Nielsen (d. af isenkræmmer B. N., Tarm) og stud. mag. Laust Sørensen (s. af kreditf.fuldm. V. S.). + 25. Lærerinde frk. Gunver Hertz, Holte, og ingeniør Egon Mørkeberg, København.

Fødselsdage: 4. Fru Maren Ditlevsen, Ø. Strandg., 80 år. + 6. Fru Ingeborg Lerche, Kronager, 50 år. + 8. Skræddermester Tage Lehmann Laurberg, Skolevænget, 60 år. + 25. Frk. Marie Kvistgaard, Nørreport, 70 år.

Døde: 4. Murermester Jens Thygesen. + 3. Olline Sørensen. + 11. Mary Jørgensen, 44 år. + 29. Elisabeth Hansen.

 

AUGUST

1. Der mangler næsten kun en udråber og måske en luftgynge, for at Hvide Sande Fiskerihavn i turistsæsonen kan gå for at være et marked. Karrusellen er der i hvert fald. Den går stadig rundt og rundt. Alle skal se havnen og alt, hvad der er i den. Turisterne myldrer frem overalt. Man ved aldrig, hvor man har dem. Heldigvis er fiskerne et tålmodigt folkefærd. Ofte må de bede turisterne om at flytte sig, så de kan komme til at arbejde med redskaberne eller levere deres fiskefangst. Men når fiskeauktionsklokken lyder, stimer alle mod hallen. Det kan jo også se lidt underligt ud, at en mand bare står og siger: 901 krone  1 krone og fem  og så fremdeles, mens han kigger rundt på en flok tavse mænd, hvoraf én blinker med højre øje, en anden med venstre. Én nikker lidt, og én rokker måske med ørene. Men det er ikke let for udenforstående at se, at det er fiskeopkøbere, der byder på fisken. + Der er fortsat stor aktivitet på Industriområdet, hvor stadig nye virksomheder skyder op. Elektromekaniker Kristian Stampe får en værkstedsbygning på ca. 240 kvm. Viggo Ulsted Pedersen får en bygning på 114 kvm., hvor han vil fabrikere børnehavemøbler samt højttalerkabinetter.  Orla Albæk Pedersen bygger ca.  250 kvm.  til fremstilling af aptering til skibe til Nordsøværftet. + Roklubbens kanindåb blev ikke så stor som ventet. Der kom 11 deltagere, det er der ikke noget at sige til, for det var en hård medfart, de fik. Ofrene blev slæbt op på en lastbil, hvor de blev overdænget med flødeskum og tvunget til at smage en giftiggrøn, ækeltsmagende vædske, før kaninørerne blev skåret af, og man blev smidt i vandet  enten man ville det eller ej. De 11 kom alle over strabadserne. + 6. Flere læger på sygehuset! De 7 mdr. uden 1. reservelæge har været en hård belastning for overlæge Finn Jensen, der som eneste kompetente til at bestride den såkaldte »bagvagt« har måttet stå til rådighed døgnet rundt. Men Finn Jensen har klaret den lange arbejdsdag med dygtighed, og trods den store travlhed har den meget afholdte overlæge overfor patienter og medarbejdere bevaret sin sædvanlige ro og venlighed. Problemet er nu løst ved oprettelse af en ny stilling som sygehuslæge. Denne stilling er besat med læge Hans Ohrt, Kolding. + 7. Høsten er nu så småt ved at komme i gang på Ringkjøbingegnen, og alt tyder på, at det bliver den bedste i mange år. Flere steder, bl. a. på Holmsland, er de første selvbindere begyndt at gøre indhug på kornmarkerne. + 10. Vor moderne tidsalder gør ikke alle afhængige af biler. Ringkjøbing har i dag og i morgen besøg af et svensk ægtepar, der gør Danmark på cykel, og de er ikke helt unge. Brita og Gunnar Molin, der kommer fra Sandviken, har cyklet fra Kolding i modvind. Før de nåede til Ringkjøbing havde de bl. a. besøgt Esbjerg, Ribe, Haderslev og Henne Strand, og herfra går turen i morgen til Herning, Silkeborg, Grenå, Hundested og Nordsjælland rundt. + 11. Fjordvang Landboskole gør bønder af byfolk. De 25 unge byfolk, der i dag på Fjordvang Landboskole starter på omskolingskursus, som på 12 uger skal gøre dem til brugelige landmænd, er akkurat lige så usikre som unge fra landet, der pludseligt står på storbyens brosten. Men alligevel er de ikke nær så hjælpeløse. På Fjordvang Landboskole står forstander Lorentz Hansen og hans dygtige og erfarne lærerstab rede til at hjælpe de 25 tilrette. Dette i forbindelse med, at de unge uden undtagelse så ubetinget ved, hvad de vil, har allerede skabt noget i retning af en »Det skal nok gå det hele« atmosfære på landboskolen. + De vestjyske havne svømmer i disse dage i sild, men store tilførsler umuliggør en stadig afsætning. I Hvide Sande landedes i lørdags ca. 200 tons sild, deraf havde »Holmboen« og »Klitholm« de 40 tons, taget med dobbeltslæb. + 14. Handelsskolen under eget tag fra i dag efter i 70 år at have været lejer. Efter mange vanskeligheder kunne man i dag indvi den nye skole. Formanden, boghandler N. P. Holm, oplyste ved indvielsen af den nye skole, der er indrettet i Teknisk Skoles ejendom. Denne er købt af Haandværkerforeningen, og foreningen står nu med en helt moderne og tidssvarende skole med plads til ca. 300 elever. Der er i år indmeldt 220 elever. Boghandleren takkede borgmester, byråd, byens 3 pengeinstituter, Haandværkerforeningen med bogtrykker Louis Rasmussen i spidsen, arkitekten og håndværkerne, der havde forestået ombygningen. Endvidere en tak til stadsskoleinspektør Christensen for god bistand. Mange lykønskninger og taler blev bragt, og formand og byggeudvalg blev hyldet. + Nordsøværftets nybygning nr. 19, der i går præcist på slaget kl. 15 gled af stabelen, fik navnet »Nettelil« som det fjerde af partsrederiet Unions »småpiger«. Søskendeflokken har formeret sig hurtigt. Det første, »Elselil«, blev afleveret i 1961, derefter fulgte i 1962 »Lonelil«, i 1963 »Gittelil« og nu »Nettelil«, men der er flere på vej. Der er kontraheret ordre på en nybygning i 66 og en i 67 på Nordsøværftet. Fru direktør Jacobsen, Nordsøværftet, navngav nybygningen, mens den lille Anette, datter af befragter Steen Olsen, Esbjerg, som er en af interessenterne i partsrederiet I/S Union 4, lagde navn til. + 15. Søndervigs ny vandværk kan forsyne 1400 huse. Sidste sommer klagede man over vandet i Søndervig — man gjorde det samme forrige sommer  men ikke i år. Der ligger også et stort arbejde bag forbedringen af vandforsyningen. Ny boringer 3,5 km inde på Holmsland er taget i brug, ny hovedledninger er lagt ned, og inden længe tages en nyindrettet rentvandsbeholder i brug. + Ringkjøbing Byråd vedtog i aftes at sikre sig seks pensionistboliger i Boligforeningens kommende byggeri på Damtoften. Der er tale om ét værelses lejligheder med altan. I det nu igangværende boligforeningsbyggeri har kommunen 24 lejligheder. + 18. Der skal foretages beplantning med buske og blomster omkring J. C. Christensenstatuen på torvet. Man vil herved opnå at pynte op, men der næres samtidigt håb om, at beplantningen vil medvirke til at holde parkerede biler i passende afstand. + Istandsættelsen af pieren langs vestsiden af Ringkjøbing Havns bådebassin vil komme til at koste 72.600 kr. + Gasværket går over til propangas eller luftgas. — Det blev besluttet på byrådets møde, hvor der forelå tilbud fra forskellige firmaer. + 19. Ringkjøbing Museum har i det forløbne år fået et stort antal gaver. Af historisk betydning er fire bind dagbøger, ført af en tidligere sømand, Charles Poulsen, Glostrup, der som matros deltog i den sidste Mylius Erichsenekspedition. Tillige har museet modtaget et brev, skrevet af Mylius Erichsen til Martin Andersen Nexø. Med de nærmest fortvivlende pladsforhold, museet kæmper imod, er der ikke store muligheder for, at de ting, der er skænket, foreløbig kan udstilles. Det meste bliver ordnet i magasinerne. Godt bliver det dog ikke, før museumsudvidelsen kan gennemføres. + 25. Der var højt humør, da børnene fra Ringkjøbing Skole tidligt i morges bordede toget for at tage på skoleudflugt til Odense. Naturligvis var drengene i spidsen, da det gjaldt om at erobre de tomme kupeer — pigerne holdt sig mere adstadigt i baggrunden. + 26. Ringkjøbing Fjernvarmeværk forbereder sig i denne tid på den kommende »højsæson«, efter at sommerstoppet for ledningsarbejder i byens strøggader er udløbet. + I aftes fik Ringkjøbing et tilbud, der nok er en overvejelse værd og som i givet fald vil bevirke betydeligt bedre kår for teaterlivet i byen. Tilbudet kom fra landssammenslutningen Teater og Publikum og omfattede økonomisk og faglig støtte til fremtidig teatervirksomhed. For en gangs skyld har kulturministeriet strakt sig videre end til Kongens Nytorv og Valby Bakke med en tilskudsordning. + 27. Kunstmaleren Peter Holm, Hasselager, fylder 75 år. Han har malet en lang række herlige malerier og har i mange år været Charlottenborgudstiller. + 29. Skønt gartner Gjøde Ibsen, Rindum, snart runder de 83, er han en mand fuld af energi og gåpåmod. Hvis man vil ulejlige sig ned til hans kønne, gamle, stråtækte hus, vil man bag denne finde en ager lysende af de skønneste blomster. Ikke eftersommerens almindelige georginer og asters, men noget helt nyt på Ringkjøbingegnen. På ageren vokser i tusindvis forskelligfarvede, dejlige evighedsblomster, sirgræsser og staticer. + 31. Den hårde kuling, der pludselig satte ind lørdag, overraskede en stor del af Hvide Sandes fiskerflåde på havet. Flere af kutterne havde fået hårde søer, der havde forårsaget skader om bord. En kutter fik styrhusdøren slået ind, en mistede to vodruller, en satte to trawl til, og endelig fik en kutter vodtovet slået udenbords, så det flød rundt om skibet. Tovet bjærgedes indenbords igen, da de kom i læ af molerne.

Bryllup: 1. Frk. Lillian Bennetsen, Esbjerg (d. af arbm. J. B.) og ekspedient Preben Christensen, Esbjerg (s. af gdr. Th. C, Nr. Bork). + 1. Korrespondent Ulla Groth (d. af E. G., Kbhvn.) og Mogens Uno Petersen (s. af fhv. trikotagehdl. U. P.). + 8. Seminarist, frk. Alice Christensen (d. af kreditf.fuldm. C. B. C.) og seminarist Jens Cæsar (s. af fru P. C, Ullits). + 8. Stud. med. AnneGrethe Mikkelsen (d. af afd. distriktschef M.) og stud. med. Steffen Moesgaard (s. af læge M., Vinderup). + 15. Frk. Laura Grethe Bro (d. af værftsarb. J. E. B.) og fisker Villy Rasmussen (s. af mekaniker O. R., Holmsland). + 18. Lillian Kristensen (d. af landm. K. K., 0. Torp, Møborg) og Holger Høj Madsen (s. af enkefru Signe H. M., Vejskill.). + 15. Frk. Bertha Bækby (d. af Edith B.) og fisker Leif Søegaard, Hv. Sande (s. af landm. S., Holmsland). + 22. Frk. Birthe Marie Nielsen (d. af fisker N. Chr. N.) og fisker Bent Erik Pedersen (s. af lejrchef R. P.). + 29. Ingrid Pedersen (d. af arbm. M. P.) og Poul Erik Jensen (s. af slagteriarb. L. J., Esbjerg).

Fødselsdage: 3. Fru Clara Jensen, Bymarken, 60 år. + 5. Fru Augusta Simonsen, Mylius Erichsensv., 75 år. + 7. Hans Vogntoft, Enghavehus, 75 år. + 7. Fhv. driftsleder Th. Olsen, Mylius Erichsensv., 80 år. + 7. Driftsleder Vilhelm Petersen, Enighersv., 50 år. + 11. Anton Thygesen, Ø.  Strandg., 70  år.  +  15.  Sadelmager L.  V. Petersen, Mellemg., 70 år. + 21. Fru Sigrid Jensen, Østerg., 60 år. + 26. Mads Høegsberg, Mellemg., 60 år.

Døde: 1. Ruth Jensen, 11 år. + 8. Viggo Larsen. + 14. Peder Lodberg. + 15. Anna Holm. + 16. Einar Noes, 82 år.

 

SEPTEMBER

1. Det går for alvor mod efterår. I dag foreligger Unge Hjems mødeplan for i vinter. Man holder i Ringkjøbing møder i Borgen, og man starter mandag den 7. september, hvor amtslæge Vagn Christensen vil tale om den unge familie. + 5. Ringkjøbing drengene kan godt være med. I går var Ringkjøbing Skole til skoleidrætsstævne i Struer. Eleverne havde fri fra skolen, og stævnet blev holdt i dejligt solskin. Der var kommet 29 hold fra hele Ringkjøbing amt. Drenge: Ringkjøbing Skole 2381 points. Nørrelandsskolen 2327 points, Ulfborg Skole med 2242 points. Ringkjøbing drengene går lige til landsstævnet i Vejle. + 8. Ved Vesterhavshallens åbningsstævne i håndbold vandt Ringkjøbings herrehold i finalen over Skjern og fik stævnets pokal. + 9. For ikke så mange år tilbage dukkede Ringkjøbing Roklub for første gang op ved et rostævne i Silkeborg, den kom, blev set og sejrede. Siden har det knebet lidt med sejrene, men at klubben stadig er med, viste den ved i går igen at blive pokalvindere i senior fire for damer. + Bestyrelsen for Ringkjøbing IndustribygningsAktieselskab har nu besluttet at indstille den nytegning af aktier, der har stået på i nogen tid. Man er dermed nået op på en samlet aktiekapital på 122.750 kr. Man er i kontakt med nye emner for etablering af industrielle virksomheder. + Nu har Ringkjøbingegnen fået sin egen folkedanserforening. Man holdt i aftes stiftende generalforsamling under ledelse af Ragna Tang, Holmsland. Der var godt 100 deltagere. + 10. Fjernvarmeværket holdt sin første generalforsamling. Formanden, dommerfuldmægtig Krebs Hansen nævnte i sin beretning: Lånoptagningen og medlemstegningen. I 1. afsnit regnes der med 417 medlemmer og i 2. afsnit med 153, og af det samlede antal er tilsluttet 420425. + Skoleidrætsstævne. 1150 elever fra 11 oplandsskoler og Ringkjøbing Skole mødtes i dag i en venskabelig idrætsdyst på Ringkjøbing Stadion. Skønt vejret ikke viste sig fra den bedste side, gik drenge og piger fortrøstningsfuldt ind for opgaverne. Man startede med den store fælles indmarch. + Det kommunale civilforsvarsdepot og garagebygning med tilhørende undervisningslokaler i Vesterkær er nu klar til at tages i brug. Man har fået et samlet og betryggende opbevaringssted for sit materiel. Bygningen vil samtidig blive en slags centrum for uddannelse af de nye, unge værnepligtige fra Ringkjøbing, Skjern og Tarm. + 13. Opgørelsen over sygehusudgifterne, der forelå på Ringkjøbing Byråds møde viste, at kommunens andel var 193.557 kr. mindre end budgetteret. + 15. Restriktioner i nogle af de smalle bygader  og permanent parkeringsforbud, omfattende torvets sydlige side.  Ensrettet færdsel i Østergade kan ventes. Det har tidligere været nævnt, at den stærkt øgede færdsel har skabt visse problemer i nogle af de smalle gader, den nu overståede ferietid har bekræftet dette, idet der gang på gang er opstået trafikpropper. + 16. Ringkjøbingmaleren Christian Dyekjær åbner lørdag udstilling i Århus Kunst Galleri. Den udmærkede kunstner er allerede Charlottenborgudstiller. Han havde i sommer stor succes med en udstilling i Ringkjøbing. + 17. Ålefiskeriet i Ringkjøbing Fjord tegner ikke særlig godt i år. Efter årstiden skulle der have været betydeligt flere ål. + 19. Ungdomsskolen i fuld gang. I år får drengene lejlighed til at lære noget af det, der interesserer de fleste drenge allermest  motorer. Faget motorlære omfatter også færdselslære. Pigerne går til husførelse. + 22. Vi har valg i dag! Ringkjøbings ældste vælger i dag er ikke byens ældste indbygger, idet Birgitte Kjærgaard, der bliver 102 år om en måned, ikke vil stemme. Det vil derimod den 96årige Niels Ipsen.  jeg har stemt mange gange i min tid, fortæller Ipsen. Jeg var med til at stemme J. C. Christensen ind i rigsdagen i 1901. Det skete ved håndsoprækning, og jeg har stemt Venstre hver gang siden. + 23. Stemmeprocenten blev 88,7 i Ringkjøbing Købstad. På Socialdemokratiet faldt 1259 stemmer, Radikale 111, Konservative 468, Venstre 887, Uafhængige 54 og på Socialistisk Folkeparti 67. + 25. Ringkjøbing står overfor at få en ny industrivirksomhed: En sengefabrik. De to kompagnoner, der gennem nogle år har drevet Lem Sengefabrik, Regnar Christensen og Sv. Muldbjerg, er enedes om at »splitte op«, sådan at førstnævnte fortsætter sengefabrikationen i Ringkjøbing, medens Sv. Muldbjerg beholder værkstedslokalerne i Lem. De tidligere orgelværkstedslokaler er lejet midlertidigt, indtil fabrikanten kan tage egen bygning i brug.

Sølvbryllup: 10. Snedkerm. Frede Rasmussen og hustru, Holmene.

Bryllup: 6. Kontorass., frk. Lis Lauridsen, Nørresundby, og journalist Jørgen Krebs Hansen (s. af dommerfuldm. P.K.H.). + 12. Syerske, frk. Sonja Jensen (d. af regnskabskonsulent N. J.) og chauffør Villy Jørgensen, Hammerum (s. af Margrethe J., Hammerum). + 13. Ekspeditrice, frk. Bente Svendsen (d. af inspektør P. H. S.) og mekaniker Charles Bank Olesen (s. af gdr. H. B. O., Spjald). + 26. Frk. Jette Lodberg (d. af pelsdyravler I. L., Søndervig) og Poul Nielsen (s. af syerske Ingeborg N.).

Fødselsdage: 6. Politifuldmægtig Vagn Mouridsen, tidl. Rkbg., 60 år. + 6. Pensionist Jens Andersen, Grønneg., 70 år. + 10. Fru Marie Sandahl Pedersen, Nørredige, 60 år. + 30. Snedker Niels Quvang, Tangsvej, 60 år.

Døde: 4. Christine Andersen. + 10. Inger Dahl. + 17. Caroline Andersen.

Til top